Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmelder: Ghost Flute & Dice

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Fallulah/Kirsten & Marie: '16/10, 2010, Sønderborghus, Sønderborg'
Fallulah/Kirsten & Marie
16/10, 2010, Sønderborghus, Sønderborg
(koncert)

På en lørdag aften i provinsen blev der både kastet perler for svin og fremført et album, der kvalitetsmæssigt blev opgraderet ved at blive spillet live.

I foråret albumdebuterer Fallulah med The Black Cat Neighbourhood. Albummet skaber en del opmærksomhed grundet de eksotiske numre, men kritiseres for, at det aldrig kommer derud, hvor det virkelig gør ondt. Jeg går derfor til koncert med håbet om, at en tilstedeværende Fallulah kan gøre os lidt klogere på sangene fra The Black Cat Neighbourhood. Sønderborghus er valgt til lejligheden.

Men først har Kirsten & Marie den ret utaknemmelige opvarmningstjans. I sidste øjeblik vælger spillestedet at flytte koncerten fra det mindre ”Black Spot” ind i ”Teatersalen”. Da flytningen giver en del mere gulvplads, vælger man at sætte borde og stole op - med en ulidelig larm til følge.

Setuppet gør det studentikose publikum for mageligt, og de beslutter sig for at holde privatfest i det offentlige rum. Der konverseres højlydt, og der bliver hentet flere stole ind.

Kirsten & MarieJeg overværer Kirsten & Maries 20-25 minutter korte sæt med en blandet følelse af indestængt irritation over publikums dårlige opførsel og enorm rørelse over musikken.

Deres sky personligheder forbyder dem at sætte publikum på plads. Ej heller havde det hjulpet, hvis lydmanden havde ladet decibelene brage ud i salen, da deres luftige musik, med fokus på pauser, ikke havde kunnet gennemtrænge larmen alligevel.

Bag det alt andet end hovskisnovski navn, Kirsten & Marie, har vi et ekstremt musikalsk tvillingepar. Foruden de ensklingende vokaler og næsten barokke guitarforløb føler man sig hensat til midttressernes amerikanske folkscene. Duoen formidler en rendyrket autencitet, imens de står alene på den store scene og virker meget sårbare.

Efter at have spillet går duoen ned og mænger sig lidt med publikum, hvor der rent faktisk viser sig oprigtigt interesserede folk ved merchandiseboden. Foran scenen rykker det unge publikum stolene til side, imens de tilsyneladende knap så interesserede bliver siddende ved deres borde. Det er lidt som om at have to fester kørende parallelt.

Fallulah går på scenen klokken 22:00. Første indslag på setlisten er titelnummeret. Måske albummets bedste øjeblik, da det inkluderer syntetiske mellotronflader og sydlandsk dans, med hvad der dertil hører af håndklap og tramp. 

Alle i salen er fuldstændigt outdressed af Fallulah. Hun ser forrygende ud, imens hun står på scenen iført en højtsiddende rød kjoleting, og nogle fjer i et hærdet materiale som en slags en amulet om halsen.

Det står hurtigt klart, at alt skal spilles live. På scenen er Fallulah i selskab med fire unge mænd og deres rustikke instrumenter. Den maskuline interaktion med Fallulahs feminine sange og sceneoptræden trækker niveauet op. Især i ”You Don’t Care” hvor det responderende ”oohh-ohho-oohhh” ikke bare bliver hentet fra et backingtrack med Fallulah selv, men derimod sunget meget krafttfuldt af resten af bandet, minus trommeslageren. Der skæres grimasser, imens der kæmpes bravt for at nå de høje toner. Umiddelbart virker det lidt komisk, men jeg bliver hurtigt overbevist om, at Fallulah er bedst, når hun får lidt vokal resistance. The Black Cat Neighbourhood lider nemlig under den svaghed, at den er vokalt overproduceret, uden at tage de store chancer. Fraseringerne forekommer ofte monotone og overkontrollerede, og man kommer derfor sjældent derud, hvor man skal sige goddag til de store følelser.

FallulahAnderledes præsenteres numrene med mere uovervindelighed end forventet smerte denne aften på Sønderborghus. Uden at byde sin medmusikanter på en lille en til halsen, kommer whiskyflasken frem i tide og utide. Men Fallulah er en fornuftig ung kvinde og skyller alkoholen ned med samme mængde vand. 

Uanset hvad er det en god mulighed for at få hilst på sit publikum. Lettelsen over at forsalget på ti betalende gæster er endt med et par hundrede i salen, bliver en positiv forstærker.

Inden ”Work Song” bliver publikum spurgt, om de hader deres arbejde. Der kommer et behersket brøl fra en mandlig gæst, og Fallulah finder et smil og en sort ukulele frem.

Og sådan er der gensidig ping-pong mellem artist og publikum hele koncerten igennem. ”I LOVE YOU” brager det igennem salen hen mod det tidspunkt, hvor der skal gives ekstranumre. Den ”forurettede” signalerer forlegenhed og griner lidt.

For at koncerten ikke står og falder med albummets 40 minutter, introduceres der yderligere to numre. ”Out of it” vil være at finde på næste album, der forventes udgivet i 2011. ”Action/Reaction” er et Choir of Young Believers covernummer i en nedtonet udgave.

Hvorledes publikum reagerer på numrene, afhænger naturligvis af deres kendskab til materialet. Hits som ”I Lay My Head”, ”Give Us A Little Love” og det udvidede ekstranummer, ”Bridges” påberåber sig omgående opmærksomhed, mens den lille punkperle ”New York, You’re My Concrete Lover” nærmest ikke afføder nogen reaktion. Selvom engagementet er i top det meste af koncerten, består publikum hovedsageligt af P3-lyttere, der ikke havde gidet at lytte albummet igennem, inden de troppede op på Sønderborghus.

Som mere end antydet, var publikums støjende, og til tider passive adfærd, en betydelig stressor. Alligevel forlod jeg teatersalen to oplevelser rigere: bekendtskabet med den supermusikalske duo, Kirsten & Marie samt en forstærket The Black Cat Neighbourhood. Irritationer til trods var det en oplevelse, jeg gerne gør igen.

Jacob Pertou, 29. okt 2010


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen