Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmelder: Lars Kivig / Acorn Falling

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Cow: 'Features of Spheres'
Cow  Geiger anbefaler!
Features of Spheres
(cd, Egen udgivelse)

På Features of Spheres afsøger John Sobocan rammerne for ambient, og sætter lytterens tankevirksomhed på on eller off position, alt efter hvilket formål man tillægger albummet.

I den medfølgende bio til Features of Spheres bliver man udfordret til at tage stilling til begrebet ambient music. Ganske rigtigt kan alle i princippet sætte sig foran computeren og indspille timer med udsvævende klange. Men hvis dybden udebliver, bliver det en trædemølle af trivialiteter.

Det er ham Cow helt bevidst om, og det er lige præcis bevidstheden han stiler efter. Jeg har sjældent lyttet til et ambient album, der virkeligt tager sin pligt alvorlig. Her er tale om et storværk, og hans egen reference til Brian Eno er på sin plads.

Når albummet folder sine kronblade ud, er der liflige rytmer i æterens blå. Der bliver malet med store men omhyggelige penselstrøg i en aldeles indbydende drømmeverden.

Det er så fint, så diskret, så dejligt at lytte til eksempelvis skæring seks, ”Leaves on a Forest Floor”. Fuglene kvidrer, solen skinner, og man glemmer rent, at det er vinter.

Brugen af alle slags reallyde skaber stemningsbilleder uden sidestykke. Om det så er en bil i tomgang, cikadesang eller lidt delikat lyd af torden. Med andre ord en voldsomt underspillet dramatik, der lurer lige under overfladen.

I de tre sidste indslag, ”Glow”, ”Free” og ”Wish”, bliver udtrykket mere surrealistisk og mindre konkret, da reallydene næsten er væk. Som en dyne ligger atmosfæren tungt i lydbilledet, og musikken bliver mere dronende uden på nogen måde at tabe momentum.

Albummet er også formålstjenstlig i anden sammenhæng end regulær lytning. Lige inden søvnen og drømmene sætter ind, er man allerede hjulpet godt på vej af Features of Spheres. Men det er positivt ment, for havde det været decideret kedeligt, havde det ikke kunnet befordre noget som helst.

Favorable anmeldelser af musikerens bedrifter florerer på nettet, og de er ikke grebet ud af den blå luft. Features of Spheres indkapsler nemlig essensen af, hvad ambient kan og skal være: En katalysator af den rendyrkede katarsis. John Sobocan giver bolden op til historier på tærsklen til drømmeland, og dementerer idéen om, at alle er i stand til at lave ambient.

Der er bestemt ingen Cow på isen, og på vegne af Geiger anbefaler jeg Features of Spheres

Jacob Pertou, 20. feb 2011


Kommentarer (1)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

john - 0 indl�g21/02/11 14:01
Af jsobocan
Takk for kjempebra anmeldelse!
: )
...john

     
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen