Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Magnus Olsen Majmon

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Sunn O))) meets Nurse With Wound: 'The Iron Soul of Nothing'
Sunn O))) meets Nurse With Wound
The Iron Soul of Nothing
(2-LP, Dense, 2011)

Dronemetalmagere møder grænsenedbrydende dronelegende.

Hvis jeg skal fremhæve de tre vigtigste ambient albums, så er det Brian Enos Music for Airports, Tangerine Dreams Zeit og triple-lp'en Soliloquy For Lilith af Nurse With Wound. Seks siders vinyl med de mest golde og drænende klange, man kan forestille sig.

Nurse With Wound er synonym med englænderen Steve Stapleton. Han var i en periode roadie for krautrockbandet Guru Guru. Et band der kan prale af at have kreeret musikhistoriens mest usammenhængende debutalbum. Noget der var vand på Steve Stapletons mølle. Filosofien gik igen på hans eget debutalbum, Chance Meeting on a Dissecting Table with a Sewing Machine and an Umbrella, hvor der også medfulgte en nu legendarisk liste over de allermest radikale udøvere af musik.

Men det var på Soliloquy For Lilith at Nurse With Wound for alvor vandt fodfæste. Kreeret ved brug af instrumenter, der ikke krævede fysisk kontakt, lavede Steve Stapleton ambienthistoriens vel nok seneste mastodontværk.

Grumt og nådesløst, men ikke unødigt støjende eller disharmonisk uindbydende, dronede Steve derudad. Ironisk nok finansierede albummets succes ham et huskøb, og gav ham mad på bordet.

Derfor er det – med mit alligevel ringe kendskab til bandet – en fornøjelse at høre så lækre, sammensmeltede klange i hans møde med Sunn O))). Det trækker et slimet spor tilbage til Soliloquy For Lilith. De første to skæringer, hvoraf den første har den mundrette titel, ”Dysnystaxis (... a Chance Meeting with Somnus)”, er noget nær de perfekte eksempler på dark ambient. Fjerne, abstrakte bølgesus, messende træblæsere og tirrende, metallisk højfrekvens er ingredienserne i den ultimative droneoplevelse.

Man føler sig fysisk omfavnet af en svært definerbar varmegrad, der resulterer i koldsved. Det lover godt her på den første lp af de to. Men da Sunn O))) viser sit grimme fjæs på side tre, ”Ash on the Trees (The Sudden Ebb of a Diatribe)”, ramler oplevelsen en smule for mig. Det er alt for lo-fi, og forsangeren vrænger som en skæv Whitfield Crane eller Sebastian Bach, alt imens en fjern, nedstemt guitar spiller en figur ligeså utight som en knægts første forsøg på ”Smoke on the Water” i en musikbutik. Man kan ligefrem høre, hvor slasket strengene rammer gribebrættet, da de er så nedstemte. Nuvel er der forsonende elementer i form af de katedrale kor, Attilla Csihars didgeridoovokal og rituel smadren af glas, som de gør det i Rusland efter indtagelse af vodka. Men forsøget på at strække få sekunders uhygge fra Black Sabbaths ”Black Sabbath” fra lp'en Black Sabbath, derud hvor det ikke kan bunde, bliver lidt patetisk, synes jeg nok. Og så går der industrial i den, og alt bare bliver til larm. Larm larm larm.

”Ra at Dawn Part Two (Numbed by her Light)” er en tilbagevenden til den smukke dronen fra den første lp, og Sunn O))) er heldigvis igen langt mindre fremtrædende. Bemærk her den ”skjulte” reference til krautrockbandet Ash Ra Tempel, i forlængelse af titlen på forrige skæring. Jeg har dog lidt svært ved at relatere til Manuel Göttschings guitarekvilibrisme eller Hartmut Enkes amokløben på bassen. Til gengæld er der højlydte ekkoer fra Klaus Schulzes helt og aldeles kompromisløse musikalske psykofarmaka Cyborg (1973).

Sunn O))) har ikke tidligere været i rotation på mit stereoanlæg, og kommer det nok heller ikke efter miseren på side tre. På de tre andre sider har de dog sammen med Nurse With Wound skabt et værdigt addendum til mesterværket Soliloquy For Lilith. Og tak for det.

Jacob Pertou, 11. mar 2012


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen