Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» :Of the Wand & the Moon:

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Amor Días / The New Spring: 'Pop Revo Pre-Party, Radar, Aarhus, 17/05-2012 '
Amor Días / The New Spring
Pop Revo Pre-Party, Radar, Aarhus, 17/05-2012
(koncert)

En afdæmpet forfest. The New Spring sprang ud til Pop Revo Pre-Party, mens Amor Días var mere anonyme.

Den såkaldte forfest for Pop Revo festivalen foregik på spillestedet Radar. Og den foregik på akustisk guitar. Først i form af duoen Amor Días der ud over hver deres guitar kun supplerede musikken med et rytmeæg og en enkelt bjælde. Og dernæst af danske The New Spring, der holdt sig til sin guitar trods et mere varieret lydbillede på sit nyeste udspil, Secret Armor.

Aftenen startede med Amor Días, som jo sådan set åbnede Pop Revo-festivalen, som de selv indledningsvis bemærkede. Det var et enkelt set-up, The Clientele-frontmanden Alasdair MacLean og Lupe Núñez-Fernandez fra indiepopbandet Pipas siddende på to stole på en tom sort scene med en enkelt scenebelysning. Lupe Núñez-Fernandez sad med korslagte ben, der vidnede om en koncert i afslappet stemning. De spillede stille musik, ja faktisk var det så stille, at røgmaskinen i baggrunden, fotografernes klik med kameraet og stemmer fra foyeren, når døren åbnedes for sent ankomne gæster, blev forstyrrende lyde. Men det var selvfølgelig ikke musikkens skyld, og isoleret set var musikken behagelig. Men ikke så meget mere end det. De var stærkest, når det kun var Lupe Núñez-Fernandez, der sang akkompagneret af de to guitarer. Hendes nærmest hviskende stemme stod intens og smuk frem i al enkelheden. Når de begge sang, hvilket de gjorde på de fleste numre, virkede det i overgange lidt søgt, lidt anstrengt – i al fald når det virkede som om, at det helst skulle lyde ubesværet og inderligt. Man kunne have dem mistænkt for, at deres fokus var på, at deres stemmer skulle være i harmoni, på bekostning af en naturlig inderlighed, der netop kan opstå, når man koncentrerer sig mindre om, hvordan det lyder, og mere om hvordan det føles. På den anden side kan man selvfølgelig ikke fortænke dem i gerne, at ville lyde godt sammen, eftersom de er en duo. Og koncerten var også både behagelig og skrøbelig på en måde, der klædte deres musik. Sangene mindede dog også meget om hinanden, hvilket til dels kunne lede til konklusionen, at de har en gennemført lyd, men at de samtidig endnu ikke har fundet en retning, der er helt deres egen.

Anderledes forholdt det sig med aftenens næste optræden, The New Spring aka Bastian Kallesøe, der har fundet sin helt egen lyd. Det er nu ikke noget han buser frem med, han fremstår både genert, lidt tillukket og lavmælt på scenen. Men ikke desto mindre sikker - og nærværende! Hans stemme har en helt særlig klang, en genkendelig klang, hvilket jo er så frygtelig vigtigt i forhold til at stå ud. I de høje toner er hans stemme skrøbelig og klar på én og samme tid, og i det dybe leje har hans stemme vitterlig en dybde, der ikke kun siger noget om, hvilken oktav han befinder sig indenfor.

Samtidig er han en dygtig guitarist, der fascinerer med et kontrolleret og flot fingerspil på den akustiske guitar. Men hvor fingrene hurtigt bevæger sig rundt på guitarens strenge og nærmest gør musikken upbeat, så bevæger hans stemme sig helt roligt til musikken. Det følges ikke altid ad og det lyder ungt, prøvende og virkelig godt.

Sangene blev langt hen ad vejen spillet, som de lyder på pladen. Men nu er han også stadig så forholdsvis ny på den danske musikscene (har tidligere været aktuel med bandet Shout Wellington Airforce), at det nok ikke er tid endnu til at være innovativ med sangene live. Det simple udtryk vidner også først og fremmest om en kunstner, der hviler i sig selv, eller i al fald i hans musik. I virkeligheden er udgangspunktet så simpelt, at det burde lyde som noget, man har hørt før. Men det gør det bare ikke rigtig. I nummeret ”Poet's Mouth” er der et stykke, som vel bedst kan beskrives som, at det lyder som om, at han lige stemmer sin guitar i de dybe regioner. Men det lyder bare godt og intenst, og det hiver lige en ud af forestillingen om den typiske singer-songwriter sangopbygning.

Det kan dog til dels ærgre, at udtrykket er så enkelt live, når nu han netop har et mere varieret lydbillede på det nyeste albumudspil, hvor forgængeren og den selvbetitlede debut var mere akustisk. Men en mere varieret instrumentering live kan komme endnu, og som det er nu, er simpelheden stadig mere en styrke end en svaghed.

Der er ikke meget snak mellem numrene, og når han vover sig ud i det, så snakker han helt stille. Det kunne ellers godt have klædt en forholdsvis ny kunstner som ham at få publikum lidt mere med ad den vej. Men det virker nu ikke som arrogance, så meget som at han bare er genert, som når han siger ”Nu kommer ”In the Parlor”. Den er lidt svær”, mens han lige sidder og samler sig, inden han går i gang med nummeret. Og det har jo også sin charme.

I et forsøg på at forholde mig så kritisk som muligt til koncerten skriver jeg på min blok, at man måske kan kritisere nogle af numrene for at være lidt langtrukne. Det er ofte det samme lidt enslydende guitarspil, der går igen de forskellige numre igennem – men netop som jeg har skrevet det, så er koncerten slut, efter hvad føles som utrolig kort tid. Så decideret langtrukne har sangene tydeligvis ikke været. Bastian Kallesøe takker genert for bifaldet og går bestemt af scenen og giver ikke et ekstranummer til både publikums og undertegnedes skuffelse.

I modsætning til aftenens første koncert, så lyder The New Spring netop ubesværet og inderlig. Hans musik er indadvendt, men det har ingen problemer med at komme ud over scenekanten af den grund. Konklusionen må blive, at The New Spring er musik egner sig til at blive spillet live såvel som det egner sig til at være lydtapet hjemme i stuen, mens man sidder og nyder en god kop kaffe.

For aftenens koncerter er det desuden værd at bemærke, at kunstnerne bag begge koncerter undervejs nævner, hvor stille og respektfuldt et publikum de spiller for i en tid, hvor der ellers har været en del snak om knevrende publikummer. ”Det er virkelig fedt, at så mange mennesker kan være så stille,” siger Bastian Kallesøe midt i det hele. Og det er faktisk slående. Der er et sted mellem 70 og 100 mennesker, og især under The New Springs koncert bliver der ikke sagt en lyd af nogen. Det siger sikkert dels noget om, hvor meget koncerten blev nydt af publikum, men måske også noget om, at Pop Revo er festivalen for de mere seriøse musikelskere. Og det er måske nok værd at bide mærke i, hvis man leder efter festivaler af høj kvalitet med fokus på musikken.

Lisa Lorentzen, 19. maj 2012


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen