Xantom blev dannet i 1997 og består af Jesper Jepsen (vokal/guitar), Jens Mann (guitar), Jonas Andersen (keyboard), Jacob Theil (bas) og Kent Henriksen (trommer). Det første lange stræk i gruppens karriere foregik mest i øvelokalet og på mindre scener, men i 2003 indspillede bandet en demo i randrusianske Popshit Recordings med Morten Madsen bag knapperne. Det uafhængige label Musikministeriet fik øjnene op for bandet, hvorefter nummeret ”Miss You” blev udgivet i hele Norden som en promo-single med tilhørende video. I Danmark opnåede singlen rotation på DR's P3, og videoen blev bl.a. vist i det finske program Nordiska Videolistan, hvor den lå top 10 i mere end tre måneder over navne som The Rasmus, The Cardigans og Mew, hvilket jo må siges at være opsigtsvækkende i sig selv. Succesen medførte, at Xantom indledte indspilningerne af en ep, som bandet efter flere opfordringer valgte at udvide til et helt album, som foreligger nu. Et album, der fuldt ud indfrier alle forventninger.

First Among Equals indeholder i alt 12 numre – heriblandt en nyindspilning af ”Miss You” – der placerer Xantom som et melodiøst rockband et sted mellem det melankolske og det aggressive. Teksterne kredser om paradokser som ensomhed i mængden, afsavn med afsky og sagte raseri – og de gør det med både hjerteblod og energi. Og så kan bandet skrive gode, varierede melodier – oftest båret af Jesper Jepsens store stemme - som bliver hos lytteren længe efter, at den sidste tone har forladt højtalerne. Hvis man skal have et sammenligningsgrundlag for Xantom og First Among Equals, kan man starte med at tage den dvælende melankoli fra Coldplay og det stemningsfulde drive fra Mew. Tilfør en anelse mere kant og en meget lidende Jeff Buckley-vokal, så har du recepten bag en meget gennemført debutplade, som har potentiale til et gennembrud ude i verden.

Selvom pladen som helhed er gennemført, er der selvfølgelig numre, der står stærkere frem end andre. ”Fragments” og ”From Beyond” er således roligt og møjsommeligt opbyggede sange, der munder ud i et store kulminationer, hvor Jesper Jepsens stemme virkelig får nakkehårene til at rejse sig. Det potentielle hit ”One” er derimod et uhyre energisk rocknummer med masser af energi, hvor Jepsen får mulighed for at bevæge sig frem og tilbage over mange forskellige oktaver. Og hans spændvidde demonstreres yderligere på ”The Machine”, hvor hans store kontrol over stemmebåndene ikke leder opmærksomheden bort fra, hvor meget sjæl, han lægger i nummeret. Han lider simpelthen! Men på ”Is It Good?” demonstrerer bandet bag ham, at det – som én af mange kvaliteter – kan spille meget tight, og som helhed fremstår Xantom som et meget sikkert orkester, der musikalsk spænder meget bredt, har sans for at indflette gode detaljer og først og fremmest blænder gennem den fantastiske vokal.

Man kan blive ved med at opremse gode numre fra First Among Equals, men hvorfor gøre det, når man bare kan sætte albummet på og høre det fra start til slut? Xantom har i hvert fald begået en rig plade med gode, sikre numre, hvoraf mange har hitpotentiale, og det hører uden tvivl til blandt de bedste danske rockudgivelser i lang tid.