Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Rasmus Riis

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Dirty Three: 'Toward the Low Sun'
Dirty Three  Geiger anbefaler!
Toward the Low Sun
(cd, Bella Union/Cooperative Music, 2012)

Ømskindet, brutalt, syret og intimt, som en samtale mellem venner, der ikke behøver at skjule noget for hinanden, og som gavmildt deler ud af deres vilde syner fra verdens udkanter. Dirty Three er tilbage i stor og visionær form.

De har aldrig rigtig været væk, men Toward the Low Sun føles alligevel som et comeback af format for trioen Dirty Three. Og pludselige begriber man, hvor meget man egentlig har savnet dem.

Horse Stories (1996) og Ocean Songs (1998) var for undertegnede definerende album, der repræsenterede en hidtil uhørt fusion af smertelig smuk folk, søgende, næsten freejazzede forløb og en god portion punket kompromisløshed. Det var den gang i 90'erne, hvor der var masser af musikere, der under postrock-fanen forsøgte at forene lyrisk instrumentalmusik (ofte tilsat strygere og andre elementer fra den klassiske musik) med rockens energi, men Dirty Three stod på en eller anden måde alligevel helt uden for dette.

Bandet fortsatte med at lave glimrende musik, men de tre fantastiske musikere Warren Ellis, Jim White og Mick Turner fik også mere og mere travlt med andre projekter, samtidig med at trioen, der havde udspring i Australien, efterhånden blev spredt rundt på kloden. Dirty Three blev mere et fritidsorkester, der af og til rørte på sig. Jim White og Mick Turner har sporadisk udsendt musik som duoen The Tren Brothers, men har ellers gjort sig bemærkede som fremragende backingmusikere til navne som Nina Nastasia og Cat Power. Og, Warren Ellis, ja – han må siges at være blevet bandets store stjerne. Allerede tidligt i bandets karriere blev han en fast del af den erklærede fan Nick Caves band The Bad Seeds. Hans rolle i det band blev med årene vigtigere og vigtigere, og samtidig blev han en central del af afstikkeren Grinderman. Som så for nylig bebudede, at de nu indstiller projektet.

Intet ondt ord om Grinderman, men hvis det betyder, at Ellis nu vil bruge mere energi på Dirty Three, så er jeg ganske tilfreds. I hvert fald hvis niveauet på Toward the Low Sun følges op med mere af samme kaliber. For vi snakker her musik, der er på højde med trioens stærkeste bedrifter.

Selvom Ellis vel kan siges at være det mest kendte medlem, ligesom hans violin altid har indtaget en rolle, der kan minde om en leadvokals placering i et traditionelt band, så slår Toward the Low Sun klokkeklart fast, at Dirty Three netop er en beskidt, senet og såre skøn treenighed. Tre mesterlige musikere, der har skabt store ting hver især, men som sammen fortsat kan skabe et helt igennem overrumplende udtryk.

Pladen formår oven i købet at skabe en heldig syntese af den avantgardistiske punk/folk fra det helt tidlige Dirty Three med den lyriske skønhed fra en plade som Ocean Songs. Alene åbningsnummeret ”Furnace Skies” slår lytteren helt ud af fatningen med en frenetisk guitar, der lægger sig tæt op ad Jim Whites freejazzede trommespil. Hertil selvfølgelig Ellis' glødende violin og et psykedelisk orgelmareridt, og man er helt ude, hvor digerne brister for denne kolossale bølge af lyd. Spil den højt!

Herefter fortsætter vi i mere afdæmpet territorium, men stadig med masser af plads til vilde og jazzede udfoldelser, som især Whites trommer står for. Selv i de mest stille numre er der således altid en energi og farlighed til stede. Men altså også denne vemodige folktone, som smukt manes frem i et nummer som ”Moon on the Land”.

Trioen er vendt tilbage til rødderne i Melbourne, hvor Mick Turner fortsat er bosat, og Toward the Low Sun lyder også som et band, der som heltene i et eventyr har rejst hele verden rundt, set forunderlige ting og nu har fundet hjem igen. Lyden er herligt rå og flosset, men samtidig varm og intim, som en samtale mellem venner, der ikke behøver at skjule noget for hinanden, og som gavmildt deler ud af deres vilde syner fra verdens udkanter.

Den beskidte og forvrængede ”That Was Was” lyder som en apokalyptisk blues i stil med Neil Youngs eminente soundtrack til Jim Jarmusch-filmen Dead Man. Den apokalyptiske stemning går igen på ”Ashen Snow”, hvis titel er inspireret af Cormac McCarthys undergangsvision af en roman, The Road, som Ellis i samarbejde med Cave netop skabte musik til en filmatisering af. McCarthy beskriver et afbrændt Amerika, hvor det sner med aske. ”Ashen Snow” er da tydeligvis også en variation over Ellis' musik til John Hillcoats filmatisering. Hvor filmen var en skuffelse, og Cave og Ellis henvist til at lave smuk og diskret stemningsmusik, er temaet i Dirty Threes hænder langt mere hjemsøgende og dermed også mere loyalt over for romanen. Elegisk, men aldrig med den sentimentalitet, som filmen desværre kammede over i.

Den elegiske tone får også lov til at slutte albummet af i form af den smukke ”You Greet Her Ghost”, der forbinder skramlet folk med flimrende, impressionistiske stemninger, som kun Dirty Three formår det.

Jeg har ganske enkelt ikke noget skidt at sige om denne plade. Dirty Three har sjældent lydt bedre, og i hvert fald har de næppe nogensinde før forenet alle deres excentriske dyder i et så koncentreret udtryk som her. Sublim kunst.

Rasmus Steffensen, 24. feb 2012


Yderligere information

http://anchorandhope.com/

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen