Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmeldere: Double Space

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Mooch: 'Green Glow', Erich Z. Schlagzeug’s Mooch II: 'Green Glow_'
Mooch
Green Glow
(cd, Ambientlive, 2011)
 
Mooch: 'Green Glow', Erich Z. Schlagzeug’s Mooch II: 'Green Glow_'
Erich Z. Schlagzeug’s Mooch II
Green Glow_
(cd, Ambientlive, 2011)
Geiger anbefaler! 

1+1=3. Digital vs. analog. Den 21. marts udkom to albums på det britiske miniputselskab for retrospektiv elektronika, Ambientlive. To særdeles attraktive udlægninger af værket Green Glow.

På Ambientlives hjemmeside blev projektet annonceret som lidt af en beef mellem de to parter. Det var angiveligt noget med, at trommeslageren og keyboardspilleren i Mooch tog så meget afstand fra, hvad maestro Stephen Palmer havde i tankerne, at de løsrev sig og indspillede deres helt egen udlægning af værket. Om det er sandhed eller pure opspind for at tiltrække sig opmærksomhed, ved jeg ikke, men jeg er bestemt med på legen.

Lidt kontrært opstillet kan man sige, at Stephens Green Glow er den digitale, stramme og kliniske version, mens Erichs er den analoge, løsagtige og varmere modpart.

Førstnævnte er firseragtige elektropopsuiter, hvor muntre computerspilspasticher repeteres, transponeres og til tider suppleres med subtile, humoristiske detaljer for at interessen kan forblive intakt undervejs. Det er dejligt letbenet, luftigt og kalorielet.

Erich Z. Schlagzeug's Mooch II forherliger fordums udskældte, progressive troldmænd Emerson, Lake & Palmer, Genesis, Camel og samtidens whimsy i betragtelige mængder.

Trommesættet er det bærende element, om end det måske ikke altid ligger på beatet. Der er fuldt tryk på ride bækkenet i en overstadigt jazzet Keith Moon galskab.

Ellers får den ikke for lidt med, hvad der kan trækkes af tidstypiske tangentinstrumenter. Med masser af tandsmør. Produktionen er lidt lummer, jovist, men lidt mere krop end det digitale modstykke.

Det kendetegner de to udlægninger, at de er gennemkomponeret på en forfriskende, alt andet end formularisk tilgang. Der ligger hele tiden underfundige detaljer og venter i mellem de repeterende melodier.

Faktisk ligger de to versioner af nummeret"Green Glow 1" så tæt op ad hinanden rent strukturelt, at en idé hurtigt opstod.

For efterhånden en del år siden udgav det anerkendte noisemetal band Neurosis en plade, der kunne spilles samtidig med et ambientværk, søsterbandet Tribes of Neurot udgav.

Så med dette i baghovedet blev de to "Green Glow 1" synkroniseret i et lydredigeringsprogram. Her opstod så en tredje version af værket med overraskende få forskydninger, allerhøjest en slags phasing, der faktisk pynter i det store hele.

At kunstnere udgiver to album på samme dag, har vi efterhånden vænnet os til. Men at to fraktioner udgiver to fortolkninger af samme værk samme dag, er et tiltag, jeg forventer mig mere af. Det er en udmærket måde at skabe debat mellem lytterne i disse internettider. Hvem gør hvad bedst. Og så fremdeles.

I virkeligheden ønsker jeg ikke at tage stilling til, hvilken Green Glow jeg foretrækker. Begge tiltag bestyrker hinanden, fordi man hele tiden bliver mindet om, hvordan det nu lyder i den anden udlægning.

På den anden side, vil det være vildt taberagtigt ikke at vælge side i denne "beef".

Når det alligevel bliver Erich Z. Schlagzeug, der løber med anbefalingen, er det ikke blot for modet ved at tage duellen op. Det er simpelthen, fordi den progressive rock er så velspillet og fuldfed, at jeg må overgive mig. Green Glow, i tilfældet Mooch, er bestemt også fremragende, men især afviklingen af "Green Glow 3" klarer Erich bare bedre. Stephen, der bestemt er en habil guitarist, fortaber sig i en alt for langstrakt og ret kedelig Gilmouresk slideguitarsolo, hvor han bliver udfordret af Erichs "sehr kosmische" psykedelia.

Jacob Pertou, 25. apr 2011


Yderligere information

Uddrag fra albummene kan streames i generøse bidder på http://soundcloud.com/moochspacey og http://soundcloud.com/erich-z-schlagzeug

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen