Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Danny Kreutzfeldt

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Liudas Mockūnas & Arturas Bumšteinas: 'Voicescapes / Balsovaizdžai'
Liudas Mockūnas & Arturas Bumšteinas  Geiger anbefaler!
Voicescapes / Balsovaizdžai
(cd, Semplice, 2012)

Litauiske eksperimentalister krydser klinger og udforsker arven fra symbolisten Čiurlionis i spændingen mellem støj og stilhed, vild improvisation og ambitiøs klangarkitektur.

Musik fra Litauen er ikke just noget, man støder på hver dag i Danmark. Men nu er cd'en Voicescapes alligevel nået frem til mit anlæg. Et værk skabt i fællesskab af den elektroniske musiker Arturas Bumšteinas og jazzmusikeren/multiinstrumentalisten Liudas Mockūnas. Ingen af dem var mig på forhånd bekendt, og jeg kan da heller ikke påstå, at jeg har noget videre kendskab til den person, som er selve forlægget for udgivelsen. Voicescapes er nemlig skabt som bestillingsværk til 100 års dagen for Mikalojus Konstantinas Čiurlionis' død. Og hvem var så han? Ja, ifølge covernoterne en meget central personlighed i litauisk åndsliv, maler og komponist med hang til tidens symbolistiske strømninger. Ikke kendt af mange uden for Litauen, men i det baltiske land en væsentlig figur, som de fleste kunstnere har et forhold til. Således også Liudas Mockūnas & Arturas Bumšteinas.

Som lytter uden forhåndskendskab til nogen af disse kunstnere og til den særlige litauiske kontekst, er man sat ud af spillet i forhold til en bedømmelse af på hvilken måde de to moderne musikere nu går i dialog med den gamle mester. Så meget forstår man dog, at Voicescapes langt fra er et forsøg på at bygge et lydunivers op, der kan minde om Čiurlionis'. I stedet har de snarere brugt hans symbolistiske filosofi og interesse for flere kunstformer som udgangspunkt for et eget udtryk, ekspressionistisk og eksperimenterende.

At man ikke kender til forlægget, skal man således ikke lade sig genere af. For også uden kendskab til dette, er der tale om en markant og interessant udgivelse. Også en krævende udgivelse, må det siges, for det er unægtelig en mundfuld at få 70 minutters avantgardistisk musik udspændt mellem freejazzede improvisationer og elektroakustiske afsøgninger. Enkelte numre når helt op på 20-25 minutters spilletid, og man bliver sendt vidt omkring i et ambitiøst klangligt univers.

Man finder dog også masser af variation, idet de to musikere definerer et ganske spændende mødested mellem det komponerede og det improviserede, det støjende og det sarte, det jazzede og det elektroniske. Således er den indledende "Prelude /Song Without Words" et tindrende smukt elektronisk bearbejdet korstykke, der trækker på både minimalisme og en sakral tone ikke ulig Arvo Pärt. Det efterfølgende "Voicescape /Live/" er derimod et dramatisk stykke eksperimentalmusik på over 25 minutter, der spænder mellem repetitive droner og støjudbrud og med en Liudas Mockūnas, der til tider nærmest brøler gennem sine saxofoner og dermed skaber et imponerende klangrum.

På den baggrund blegner "Interlude /The Cursed/" en anelse. Ja, den virker som netop en interlude, et mellemspil, men altså også et mellemspil, der stadig varer over otte minutter. Det er lidt lang tid for et stykke, der byder på fine saxofonimprovisationer, men ikke rummer så meget retning.

Voicescapes er i mine ører i det hele taget klart mest interessant som værk, når musikken udspilles i spændingsfeltet mellem de elektroniske klangflader og de jazzede improvisationer, som er mindre spændende, når de står alene. Det gør de heldigvis også kun sjældent. I det store hele formår Bumšteinas og Mockūnas nemlig at skabe helhed uden at søge det tandløse kompromis. Musikken kaster sig ud i feberhede drømme og rasende sonisk stormvejr - men falder også til ro igen med et åndedræts enkelhed. Særligt imponerende på "Voicescape /Post Scriptum/", som til tider nærmest er regulær noise, men som andre steder er som fine skyer af lyd på grænsen til stilheden.

Alt i alt et fascinerende værk, som kan virke skræmmende at bevæge sig ind i, men som også giver meget igen, hvis man formår at opholde sig dér. De langstrakte og pulserende klangrum indbyder til grundige vandringer, hvor man bliver ved med at opdage nye ting. Et spændende nyt bekendtskab fra den baltiske region, der får en klar anbefaling med på vejen.

Rasmus Steffensen, 22. maj 2012


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen