Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Magnus Olsen Majmon

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Suicide Bunnies: 'A Mutual Regard'
Suicide Bunnies  Geiger anbefaler!
A Mutual Regard
(demo-cd, eget selskab, 2006)

Der var engang, hvor goth handlede mere om følelser og en trodsig, dyster avantgarde-åre end dyre outfits, potente guitarriffs og mere eller mindre tomme, teatralske provokationer. Det var dengang, far her var en konstant mere sortklædt teenager, der lyttede sig vind og skæv til f.eks. Joy Division, Siouxsie & The Banshees, Ballet Mécanique og The Sisters of Mercy, mens verdens dårligdomme syntes at ætse hver celle i kroppen langsomt op. Dvs. sidst i 80'erne, hvor det var punkens nihilisme og anarkisme mere end metallens tyngde og ortodoksi, som endnu styrede genrens udvikling, og rødderne i den retning i det hele taget var tydeligere end i dag. Og det kan godt være, at jeg er den eneste, der synes, at der gik et eller andet galt, da der blev hældt bly i guitarforstærkeren, og genren blev delvist kommercialiseret, men sådan er dét nu en gang bare. Genren er ikke afskrevet, for man afskriver jo ikke hele sider af sig selv uden videre, men min lytning er meget selektiv nu om stunder. Der skal være enten nye idéer, en usædvanlig nerve eller fandens godt håndværk på spil, før jeg gider – ikke bare blind tonsen og masser af sort, billig eyeliner. Og netop derfor har det været pragtfuldt at stifte bekendtskab med duoen Suicide Bunnies – tidligere Blomst, som havde demoen A Rusty Wire (2005) bag sig – der består af multimusikerne Rasmus á Rogvu og Mikkel Haastrup. A Mutual Regard, som er holdet første udspil under det nye navn, viderefører nemlig på bedste vis den eksperimenterende, atmosfære-orienterede ånd fra 80'erne. Endda uden åbenlyst at lyde som andre.  

Bevares: Strukturerne og lydene på de fire numre, som tilsammen fylder lidt over en halv time, har deres referencer. Først og fremmest er de lange og komplekse – det sidste både i opbygningen og dybden. Hvor meget af tankegangen kommer fra, mærker man relativt tydeligt på åbningsnummeret ”Cupid and I”, hvis komplekse keyboardvæv, monotone, men stemningsmættede drive og ætsende sørgmodige atmosfære giver klare associationer til ”The Same Deep Water as You” fra Cure-albummet Disintegration (1989). En plade, der netop i eminent grad arbejdede med at forene monotonien med en dyb kompleksitet. Men man tænker også på et band som My Dying Bride, der arbejdede med de samme ting inden for et mere progget og metallisk setting. Nuvel, havde Suicide Bunnies' musikalske rødder været nemme at afdække, kunne man nemt have gjort kort proces og råbt "plagiat!" ud over byens tage. Men det sublime ved A Mutual Regard er, at duoen bestemt ikke er et par amatører, der har gjort et par heldige indkøb og tror, at de dermed har fundet de vises sten. Der er nemlig samtidig referencer så vidt forskellige – og ofte obskure – steder hen som Ministry, Southern Death Cult, Positive Noise, The Rainfall Years osv. Og alt sammen køres det så gennem én stor blender, pumpes op med sjæl og herlig patos og serveres, så der ikke mangler noget på nogen konto. 

”Cupid and I” indledes med en stryger så isnende, at Antarktis pludselig minder om Barbados, hvorefter der sættes ind med en raslende rytmik, en messende bas, en vemodigt ringlende guitar og synths, The Cures Roger O'Donell ikke kunne have vævet bedre sammen. Og over det hele svæver Rasmus á Rogvus både teatralske og rå vokal, der ikke bare formidler vers og omkvæd, som man er vant til det, men i realiteten er endnu et instrument, hvis messen, stigen og falden nærmest bliver en del af nummerets drive. Et træk, der i øvrigt er kendetegnende for demoen som helhed. Smukt, fortættet og mættet med Weltschmerz er det – og så har man ikke engang hørt det bedste endnu. 

Faktisk hæves niveauet allerede en tak på den efterfølgende ”The Days Have Lost Their Breath”, hvor kompleksiteten – i stedet for på tangenterne – hviler på guitararbejdet. Og det i en komposition, der veksler mellem tyste, forsagte vers, hvor strengene kaster regnvåde motiver af sig i ét væk, og malstrømsagtige metaludladninger, hvor forstærkeren skrues op på 11. ”Abandon Place” lyder ganske rigtigt som lydsporet til en vandring gennem en forladt ruinhob med sit minimalt smækkende beat og sit sammenbidte mellemspil, hvor á Rogvu lyder både forfrosset og halvkvalt, mens tunge guitarer slæber sig af sted som i et andet Godflesh-nummer. Og så er der demoens sande tour de force, ”Devotion Strings”, hvis fornemme opbygning ikke giver mening på papir. Derfor vil jeg da også undlade at kede læseren med den og opfordre alle til at høre den med egne ører. Lad mig bare sige, at den hviler på et altomsluttende to-toners strygertema, en sektion med akustisk guitar og psykedeliske reallyde og – efter længere tids stilhed – en Klaus Schulze-agtig synth-ekskursion, der luller nummeret til ro i skyerne. Åh ja, og fik jeg sagt, at melodien er så øm og sart, at man næsten er bange for at trække vejret undervejs? 

Alle demoer burde være som A Mutual Regard: Ambitiøse, opfindsomme og decideret dryppende af sjæl – sort eller ej. Jeg kan kun takke Suicide Bunnies af mit fulde hjerte for, at de er til – og at de har skabt noget så efterhånden usædvanligt som et goth-udspil, jeg gider.

Steffen B. Pedersen, 18. okt 2006


Yderligere information

www.suicidebunnies.dk

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen