Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmelder: The State, The Market & The DJ

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Various Artists: 'Bang & Works vol. 2', DJ Diamond: 'Flight Muzik'
Various Artists
Bang & Works vol. 2
(cd, Planet MU, 2011)
 
Various Artists: 'Bang & Works vol. 2', DJ Diamond: 'Flight Muzik'
DJ Diamond
Flight Muzik
(2ep, Planet MU, 2011)
Geiger anbefaler! 

Tidens måske mest kult-hypede elektroniske undergrundsmusik, chicago-stilarten footwork, kan være svær at navigere i. Men et par virkelig vellykkede nye albumudgivelser fra det idealistiske Planet MU-selskab kunne være et godt sted at starte.

Selv om slutfirsernes gennembrud for elektroniske dansemusik først og fremmest blev drevet af den acid house, som siden årtiets midte var blevet fremdyrket i Chicago, så har det siden da været forholdsvist begrænset, hvad man har hørt af spændende nyt fra denne ellers så centrale by. Det har ikke skortet på respekt for dens historiske betydning, og der har da også hele tiden været selskaber, der har været parat til at udgive nye plader med både nye som gamle chicago-baserede producere, som da heller ikke har været hverken værre eller bedre end så mange andre nyere house-producere. Men noget afgørende bidrag til musikkens udvikling synes der ikke at være kommet fra byen siden storhedstiden, hvilket måske kan siges at afspejle, at house i det hele taget er blevet en reaktionær og tilbageskuende genre, tryg og tilfreds med sine mere og mere selvfede konventioner og sit store festglade publikum. Derfor er det da også noget overraskende, at der lige netop i skyggen af denne etablerede Chicago-house, er opstået noget helt nyt.

Fra sådan ca. midten af halvfemserne og frem udvikledes en særdeles rå og minimalistisk house-underart kaldet ghetto house, med udprægede elementer af electro. Dette var ikke i sig selv en enestående variation inden for genrens allerede eksisterende udtryksformer, men det videreudviklede sig i løbet af nullerne til en mere og mere hurtig og abstrakt variant, som efterhånden kom til at gå under betegnelsen juke. Denne flyttede sig så yderligere mere og mere fra det oprindelige house-udgangspunkt, og må nu siges at være blevet en helt ny og unik stilart. Ofte bruges betegnelsen footwork om denne nye abstrakte mutation, et navn, der henviser til dens oprindelse først og fremmest som funktionalistisk lydspor til undergrunds danse-battles, hvis fokus er vanvittigt hurtigde og indviklede fodbevægelser. Footwork-udgaven af juke har udviklet sig mindst lige så langt væk fra house, som house oprindeligt havde udviklet sig fra sit ophav, nemlig disco, og følgelig er det ikke overraskende, at stilen har fået mange til at spærre ørerne op. Efter at have været ude af mediernes søgelys i tyve år er Chicago igen pludselig kommet i fokus, om end denne gang ikke som udgangspunkt for en ny fremadbrusende trend, der fejer over hele verden – som med acid – men derimod som et kultfænomen hos de dedikerede kendere, som med umættelig appetit afsøger alverdens undergrundsscener efter nye, friske og uhørte bud på fremtidens beats.

Efter i nogle år at have cirkuleret som særlig insider-viden på fora og blogs blev footwork for alvor det nye hippe i 2010, hvor Planet MU-selskabet udsendte fyldige albums med et par af scenens centrale navne – DJ Nate og DJ Roc – samt, mere afgørende, den yderst succesfulde opsamling Bangs & Works vol. 1, som med et bredt udvalg af numre og fyldige covernoter hurtigt blev referenceværket, når det kom til genrens position som det nyeste nye. Bangs & Works vol.1 var på mange måder den helt rigtige plade på det helt rigtige tidspunkt. For det første gav den en tiltrængt fysisk pondus til en genre, som indtil da næsten udelukkende havde fungeret som en brug-og-smid-væk-musik, centreret om de ekstremt lokalt fungerende dansekonkurrencer, youtube-videoer, hjemmebrændte mix-cd’er og flygtige lydfiler. For det andet var stilen, af samme årsag, temmelig svær at navigere i, selv om det var muligt at finde massere online. Nok var den på mange måder ekstremt original og konsekvent i sin funktionalistiske abstraktion, men det betød langt fra, at alt footwork var lige godt. Snarere var der en del, hvor abstrakt det så end var, der lød skrækkeligt ens, og det kunne hurtigt blive en lang vandring at prøve at finde snapsene. Man kan selvfølgelig diskutere, om det så nødvendigvis var det allerbedste, Bangs & Works fandt frem til, men det var i hvert flad sorteret, og tilmed med et rimelig solidt kvalitetsfokus. Dertil kommer så, at pladen blev udgivet netop som den elektroniske undergrund mere end nogen sinde tørstede efter nye futuristiske måder at forvride og forny musikken, og ikke mindst post dubstep-scenen tog efterfølgende footwork til sig som noget nær en patentløsning på, hvordan man kunne tænke ud af boksen.

Bangs & Works vol. 1 var med andre ord en stor succes, og derfor er det da heller ikke overraskende, at Planet MU nu, et år efter, undersender en efterfølger. Om Bangs & Works vol.2 så tilføjer så meget til forgængeren er så en anden sag, også selvom pressemeddelelsen argumenterer for, at det netop er tilfældet. Nok er der nogle enkelte virkelig fascinerende overraskelser, som f.eks. Young Smoke, DJ T-Why og især JLin, som synes at arbejde med en mere konsekvent stemningsmættet stil. Men som samlet oplevelse kan man ikke sige, at vol.2 for alvor skiller sig ud fra vol.1. Det er stadig de samme elementer, der virker henholdsvis overvældende og udmattende: Rytmernes ekstremt indviklede flow, der både er kontinuerligt rullende og så absurd opklippet, at det knap nok virker sammenhængende, er stadig det, der først og fremmest gør stilen til noget virkelig nyt. Det myldrende virvar af småbitte og usynkront indskudte hvirvler synes at leve helt uafhængigt af den i sig selv febrilsk snublende grundpuls, og skaber en så overkompleks, radbrækket og abstrakt polyrytmik, at det nærmest bliver arytmisk. Et egentligt drive eller groove er der intet af, og det vildtvoksende netværk af synkoperinger er så altgennemtrængende, at det knap nok giver mening overhovedet at kalde dem synkoperinger – der synes ikke længere at være et egentligt rytmisk fundament, de kan spille sammen med.

De kaotiske rytmer kan have en tendens til at flyde lidt sammen på et firs minutters album som Bangs & Works vol.2, men at de er enestående nyskabende og fascinerende fremmedartede, er der ingen tvivl om. Så er det lidt mere ujævnt med resten af lydbilledet, som altid har været det springende punkt, der kan hæve et footwork-nummer fra at være en middelmådig skitse og til at være en virkelig perle. Melodisk og harmonisk farvning sker stort set udelukkende gennem samples, og hvor disse i bedste fald opklippes og manipuleres, så de skaber en spøgelsesagtigt dragende og uvirkelig atmosfære, så er de i værste fald blot uinspirerede loops – ofte en stemme som uafladeligt gentager en sætning – og bliver hurtigt ekstremt enerverende. Begge dele optræder på Bangs & Works vol.2, ganske som på vol.1, men man kan måske sige, at der denne gang trods alt synes at være lidt flere numre, som virkelig udnytter stilens potentiale og skaber sære, overjordiske stemninger, samt en interessant tiltagende brug af voldsomme orkestersamples. I den forstand kunne man argumentere for, at der i forhold til forgængeren er tale om en lidt bedre, om end måske i virkeligheden også en lidt mindre repræsentativ udgivelse – i og med at de endimensionale skitser nu en gang er en central del af stilen. Men det er dog kun i meget overordnet forstand. Først og fremmest er der tale om mere af det samme, og ønsker man blot at snuse til hvad juke og footwork er, er det nok hip som hap, hvilken af de to opsamlinger man starter med. Har man allerede etteren og har lyst til mere, kan man roligt investere vol.2. Men syntes man omvendt, at allerede vol.1 bød på rigeligt meget af det samme, så er der næppe nok variation og nybrud på vol. 2 til, at man også behøver dén.

Footwork er som nævnt en genre, som ikke umiddelbart giver meget mening i albumform, hvilket synes understreget af, at selv opsamlinger som de to Bangs & Works-albums, hvor man har forsøgt at samle en række af de mest varierende og medrivende numre, bliver en smule ensformige i længden. Langt tydeligere var problemet på de langspillere, som Planet MU udgav med footwork-solister i 2010, henholdvis DJ Nates Da Trak Genius og DJ Rocs The Crack Capone. Begge indeholdt glimrende numre, men de var samtidig også så lange og ensformige, at de slet ikke kom til at fungere som helheder. Derfor er det en stor positiv overraskelse, at DJ Diamonds Flight Muzik ikke bare fungerer som album – angiveligt den første footwork-udgivelse, hvor det er tilfældet – men tilmed er et virkelig fantastisk af slagsen. Mindre overraskende bliver det ikke af, at de to numre, som DJ Diamond deltog med på Bangs & Works vol.1, på ingen måde skilte sig ud fra mængden, imens Flight Muzik praktisk taget hele vejen igennem byder på noget af det mest originale, personlige og markante, stilen endnu har frembragt. Ikke fordi kompositionerne som sådan er mere komplekse eller flerdimensionale end så mange andre footwork-numre, men de synes hele tiden at indeholde en knivskarp vision, som er enestående i denne sammenhæng. Nok er de bygget op af den samme blanding af dysfunktionelle beats og sample-vraggods, og nok har de stadig en underliggende kaotisk karakter, men der er samtidig arbejdet så gennemtænkt og opfindsomt med opbygning, dynamik og struktur, at hvert nummer fremstår unikt og fængslende.

Der er isnende minimalistisk lyd-arkitektur på ”Horns” og ”Wreckage”, opulent oppisket dommedags-juke på ”Decoded” og ”Torture Rack”, og sært drømmende, nærmest melankolske stemningsstykker som ”Pop the Trunk”, ”Digimon” og ”I Choose You”. Og de numre, som bruger den mest arketypiske footwork-formel, med raslende rytmisk amokløb og ophakkede stemmesamples, holder den helt rigtige balance mellem vanvid, præcision og fokuseret længde. Man får lidt det indtryk, at DJ Diamond, i modsætning til DJ Nate og DJ Roc, virkelig har ønsket at skabe et helstøbt og selvindeholdt album, frem for blot at samle en bunke numre, og at han derfor har kastet sig ud i at eksperimentere med formen og konstruere virkelig spændende, langtidsholdbare numre. Men uanset hvordan det er kommet i stand, så byder Flight Muzik på noget af det bedste og mest fremsynede footwork til dato, musik som i den grad lever op til al den hype, der har været om genren, og som virkelig overbeviser én om, at den er, om ikke fremtiden, så i hvert fald potentielt en betydelig del af den. De to Bangs & Works er nok mere repræsentative for footwork som helhed, men skal man kun have én udgivelse i stilen, så bør det være Flight Muzik. Ganske enkelt er en af 2011s bedste udgivelser.

Jannik Juhl Christensen, 26. jan 2012


Yderligere information

www.planet-mu.com

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen