Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmeldere: Double Space

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Nattefrost: 'Dying Sun / Scarlet Moon'
Nattefrost
Dying Sun / Scarlet Moon
(cd, Groove Unlimited, 2010)

Bjørn Jeppesens hjertebarn er navngivet Nattefrost. Med nettets mangfoldige muligheder skaffer han sig både fans og samarbejdspartnere. Selvfølgelig hjulpet på vej af et meget holdbart produkt.

I periferien af min færden på internettet, har Bjørn Jeppesens diverse projekter altid haft en plads. Om det har været hans bi-månedlige podcast, Elektroland, et gratis Carboneids album på daværende Mymusic.dk eller det mere omtalte Nattefrostprojekt, ja så har interessen altid været der, men det er først nu, jeg for alvor har haft mulighed for absorbere Nattefrosts drømmende musik.

I anmeldelsen af EMPortal.info sampleren Joint Efforts – The Album skitserer jeg en række symptomer fra en scene med et relativt begrænset udtryk men massivt output. For så vidt er Nattefrost en del af samme scene, grundet pladeselskabstilhørsforhold og inspirationskilder. Lad os endnu en gang namedroppe lidt: Jean Michel Jarre, Kraftwerk og Tangerine Dream.

Dying Sun / Scarlet Moon er dog langt mere ambitiøs end en hyggelig eftermiddagssession med harddiskoptageren på ”record”. Albummet er blevet til over en toårig periode, og en håndfuld kompetente gæstemusikere medvirker. Bruce Springsteen sagde for nyligt til Q Magazine, at et godt album ikke handler om tilvalg, men fravalg.  Dying Sun / Scarlet Moon dufter også lidt af en selekteringsproces over et langt tidsrum, for albummet stikker i for mange retninger til at kunne betegnes som homogent.

Mit indtryk af de tidligste Nattefrost udgivelser er en seriøs om end arkaisk tilgang til stoffet. Imaget var spundet omkring den nordiske mytologi, med titler der gjorde koleriske metalbands som Burzum og Enslaved kunsten efter. Trods titlen og coveret på seneste album er udtrykket knap så rødglødende. Det er køligere og i højere grad disponeret for humoristiske indfald, end hvad jeg tidligere har forbundet Nattefrost med.

“You can do it better! Really!”, skriver en forsmået fan på Groove Unlimiteds hjemmeside med henvisning til den nye retning. Det småmopsede individ vil hellere viske albummet ud af historien, og fremhæver forgængeren Transformation som seneste album.

Når man (ufrivilligt) sætter negative følelser i kog hos sit kernepublikum, har man givetvis fat i den lange ende. Fans står ofte i stampe ved det genkendelige, mens en kunstners sande metier er at forny sig.

Ikke desto mindre gør Bjørn et større arbejde for at udbrede kendskabet til sin musik, primært via lobbyarbejde på diverse internetplatforme, og søger konstant flere pladekøbere. Dog er et gennemsnitligt salg på omtrent tusind enheder per album ret imponerende for en dansk artist inden for en så snæver gren af den elektroniske musik.

Vi kommer derfor ikke uden om at skulle uddybe nogle af albummets kompositioner:

”Draconian” er knap så drakonisk. En mild strøm af cool aerodynamik optegner støt, men sikkert, sit format efter en typisk Jarre-skabelon.

Nummeret besidder den karakteristika og kvalitet, at det efter to minutters penge slår skår i den ellers så optimistiske atmosfære, og ender ude på en dybsindigere tangent.

”Draconian” kunne allerede opleves ved livekoncerter i sommeren 2009, og kan ses på nettet – både live og som en officiel musikvideo.

”Music for the Man” har reminiscenser af Kraftwerks kvasi-misantropiske minimallyrik og ditto militante musik. Bassen og beatet stiler direkte efter mellemgulvet, mens de underfundige, mere højfrekvente fiksfakserier løsner lidt op på alvoren. Sidstnævnte givetvis hjulpet på vej af en KORG Kaossilator.

Titlen skal ikke opfattes mandchauvinistisk, har Bjørn beroliget os. Han stod og manglede noget at køre i gennem vocoderen. Sådan opstod verset til ”Music for the Man”, og det skal vist ikke tillægges nogen særlig betydning.

Dette stærkeste moment på pladen kan også opleves i form af en visuelt flot musikvideo, filmet i de tre skandinaviske lande.

”Die Kinder der Erde” er blevet til i samarbejde med den tyske musiker Matzumi. Her er retrofuturismen i højsædet. Herved forstås et flashback til dengang, Tangerine Dreams Rubycon (1975) var lyden af fremtiden. For det lyder unægtelig som en parafrase over ”Rubycon Part 1”. Ligeså fuldfedt produceret som inspirationen, lige så genkendelig er lyden af leadinstrumentet, pulsen og mellotronkoret. Der findes bands, der ligefrem baserer deres karrierer på at genskabe stemningen fra nævnte næsten uudtømmelige inspiration. Al ære og respekt til Nattefrost og Matzumi for at give sig i kast med projektet. ”Die Kinder der Erde” lyder lidt som et uddrag af en større kontekst, og det glæder mig derfor, at de i 2011 kan mestre et fælles albumprojekt.

”The Swan” er en adaption af Charles Camille Saint-Saëns velkendte komposition fra way back. Mit forhold til indspilninger af klassisk musik er, at alt alligevel er coverversioner, når regnskabet skal gøres op. Så hellere et elektronisk enmandsband end et kammer- eller symfoniorkester bestående af højtbetalte levebrødsmusikere.

I Nattefrosts udlægning spøger de gamle Walter Carlos Lp’er i kulissen, selvom alt andet end melodilinjen lyder meget nutidigt.

 ”Ghosts From the North” er særligt sjov. Spundet op omkring en halvfemserdancetomgang med bassen som ledende, melodiske springbræt, er det sjovt, at bundesligafodboldspilleren, Jerome Polenz, er hentet ind som ceremonimester. Selvom rødderne hos Jerome er algierske, er hans rolle at give nummeret det typiske, meget germanske islæt, der altid har været fod i hose på den elektroniske musik. Måske med et lidt søgt resultat til følge i Nattefrostregi. Men uden charme er det ingenlunde.

”Close Encounter” er et samarbejde med labelkammeraten Synth.nl (Michel van Osenbruggen). Og undskyld for en eventuel indforstået skamros. Tidligere nævnte jeg Tangerine Dreams Rubycon, der er til genstand for megen plagiat. Uden at fornærme nogen, tror jeg, det er lettere at ramme atmosfæren fra nævnte album, end det er at bygge numre op fra bunden og ramme lyden af legendernes startfirseralbums. For her excellerede en klassisk skolet keyboarder, i skikkelse af Johannes Schmoelling, med sine præcise keyboardsoli, der landede et sted mellem det melankolske og næsten stringente. Synth.nl får her mulighed for at leve op til Schmoelling, og lykkes på det nærmeste.

”My Wake Up” er et dejligt antiklimaks. For alt, hvad der grænser til det højtidelige, bliver hevet væk under én i et snuptag. I denne udvidede jinglevignet – med plads til efterrefleksion – afrundes et ellers ret så seriøst album.

Dying Sun / Scarlet Moon trækker på inspirationer, der ses alt for sjældent i dansk musik Derfor er Nattefrost lidt af en ener, og skal selvfølgelig honoreres af samme årsag. Selvom mastereringen er lidt hård i sit væsen, er albummet velproduceret og bastynget på den fede måde. Alt i alt ganske vellykket.

Ønsker man ikke at punge ud lige med det vuns, kan man besøge nattefrost.dk, og lytte til radiointerviewene for at danne sig et begyndende indtryk.

Jacob Pertou, 12. jan 2011


Yderligere information

www.nattefrost.dk

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

LÆS OGSÅ

Nattefrost
Absorbed In Dreams And Yearning



Nattefrost
Underneath The Nightsky


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen