Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Majessic Dreams

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Povl Dissing med band: 'Stakladen, Studenterhus Aarhus, 18/2 2012'
Povl Dissing med band
Stakladen, Studenterhus Aarhus, 18/2 2012
(koncert)

Musikalsk folkemindesamler på hjerteskærende himmelflugt

Jeg skal ellers love for, at Deres Udsendte får dyrket den folkelige danske sangskat for tiden; for nogle uger siden Sebastian solo i Skanderborg, i aftes Kim Larsen og denne lørdag aften altså Dissing i hæderkronede og hyggelige Stakladen på Aarhus Universitet, som gennem årene har lagt scene til navne som The Grateful Dead og Nico. Så mangler jeg næsten kun koncerter med Niels Skousen og Søren Kragh-Jacobsen – begge iøvrigt turnéaktuelle – for at være dækket ind på dén front.

Dissing i Stakladen, ja, så havde jeg egentlig forestillet mig noget med nogle caféborde og et par akustiske guitarer. Men nej; et anseligt og bemærkelsesværdigt blandet publikum er bænket på rækker foran scenen, hvor der er stillet op til en regulær rockkoncert med elektriske strengeinstrumenter, trommer, keyboard og et orgel, som eminente Palle Hjort om lidt skal kaste sig over med vanlig indlevelse og virtuositet. 

Der er masser af folk med moderigtige fuldskæg, spidse sko og stramme bukser, som spiller totalt åndsforladt musik. Og så er der dem, der som denne hr. Hjort kan liste ind på scenen og ligne en anonym funktionær – og ikke et ondt ord om dem – og så finde direkte ind til nerven i en given sang med samme selvfølgelighed, som vi andre skænker en kop kaffe. At også resten af holdet – Dissings to sønner, den faste makker Las Nissen med flere – er mere end kompetente medspillere, skal ganske snart demonstreres. 

Selv har Dissing senior sit seneste album Smertefulde sange, med fortolkninger af et excellent udvalg af hjemlandets mest traurige traditionals, med i bagagen: det kan næsten ikke gå galt i aften – og gør det da mildest talt heller ikke.

For et par år siden blev jeg af nærværende medie bedt om at anmelde Dissings album med Louis Armstrong-fortolkninger. Jeg lod den høfligt gå videre. Ikke fordi jeg ikke gerne ville høre pladen, som sikkert er glimrende. Men fordi jeg ikke – og kald det bare uprofessionelt – havde lyst til at sige et skævt ord om Dissing, og strengt taget ikke synes, at en samling Armstrong-covers ikke det mest sindsoprivende greb – indholdets kvaliteter ufortalt. Jeg ville afvente et mere velvalgt tidpunkt at ytre mig om manden, som med sine udlægninger af blandt andet Thøger Olesens oversættelser af Shel Silverstein-forlæg, stod bag nogle af sentressernes mest mindeværdige danske populærmusikalske indspilninger. Og som – hvad der er mindst lige så bemærkelsesværdigt – sammen med blandt andre Benny Holst og Peter Thorup bragte udpluk fra den folkelige danske sangtradition til live på fuldstændig unik vis. Midt mellem gammel dansk fortælletradtion og amerikansk musikalsk folklore, om man så må sige, og det er da også i en vis forstand i dette krydsfelt, vi møder ham i aften. 

Fra der lægges ud lidt over otte med "Fingal-visen", bliver det aldrig mindre end fremragende, og skal man for enhver pris nævne højdepunkter, må "Lille Anna" være blandt dem: "se min kjole er blevet blodig af alle de dybe sår / den vil jeg vise herren når jeg engang for ham står", synger den lille pige, som har fået eftertrykkelige tæsk af sin fordrukne far for at være gået hen i søndagsskolen. Mindre smerteligt og smukt bliver det ikke, da Dissing i anden halvleg leverer "I en sal på hospitalet" og H. C. Andersens "Det døende barn".

"Anemonesmil" fra karrierens tidlige år indledes af en instrumental intro, som kunne være plukket fra en hvilken som helst Bob Dylan-koncert de seneste tyve år, og associationen er ingenlunde tilfældig. Dissing og (især den ældre) Dylans kunstneriske projekter handler dybest set om det samme. De er musikalske folkemindesamlere, fire-akkorders-antropologer med endnu et væsentligt fællestræk; der er ingen krukkeri eller stjernenykker, det er og bliver sangene, der er i centrum, og de to jævnaldrende makkere er medier, formidlere af en almenmenneskelig erfaring, som er meget større end dem selv. Og i begge tilfælde kommer der, parakdoksalt nok, stor og meget personlig kunst ud af denne grundlæggende ydmyge tilgang til metieren.

Og nu vi er ved sammenligningerne – som ikke er superlativer, da fortolkeren og formidleren Dissing er på højde med de nævnte – skal det da også nævntes, at Smertefulde sange med rette kan betragtes som en dansk ækvivalent til de uforlignelige American Recordings, som Johnny Cash indspillede i årene op til sin død – stærkt personlige leveringer af udvalgte sange fra både fjern og umiddelbar fortid. Det er således også ganske sigende, at Cash og Dissing gennem karrieren har fortolket flere af de samme forlæg. Eksempelvis "Don't Sell Daddy Anymore Whiskey", som findes i en indfølt udgave på den – tro mig – fantastiske liveplade Gamle sange - i live sammen med Peter Thorup fra '79.

I aften bindes det hele sammen af afslappede anekdoter mellem sangene, hvori den røde tråd er Vesterbro-adressen Saxogade 43, 4.t.v., hvor ægteparret Thyra og Gamle Levino holdt nogle velbeværtede sangaftener, som den unge Dissing frekventerede med makkeren Holst i de tidlige tressere. Og da man tror, at seancen er slut med en sitrende "Snehvidekys", vender bandet minsandten tilbage og giver en storslået udlægning af Dylans "One More Cup of Coffee", hvor Jonas Dissing træder i karakter som sanger med en forbløffende stærk vokalpræstation og farmand på kor, inden der sættes endeligt punktum med "Mor jer nu godt når jeg er borte". 

En anmelder bør til hver en tid stræbe mod at spare så meget som muligt på flosklerne, men i aften er der sgu ingen vej udenom: det er smertende smukt, og det er dansk musik- og kulturhistorie i i levende live. Sublimt, simpelthen.

Espen Strunk, 19. feb 2012


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

LÆS OGSÅ

Povl Dissing med band
Bremen, København, 22/2 2011


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen