Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmeldere: Double Space

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Maladane: 'Demo'
Maladane
Demo
(demo-cd, uden selskab, 2007)

Efter at i nogle år at have trådt vande i The Burning Primitive, som, trods gode numre og målrettet arbejde, aldrig rigtigt har fået hul igennem til en varig kontrakt, forsøger guitaristen Jacob Lundgaard sig nu med en ganske anderledes musik under navnet Maladane. Og det gør han - selvom han heller ikke selv mener, at musikken har fundet sin endelige form endnu - faktisk rigtigt godt. Bortkastet er enhver intention om at tækkes nogen, og ind er til gengæld kommet en tung, støjende syrerock-lyd, hvis nærmeste paralleller på dansk grund hedder Double Space og Soviet Subliminal Seduction. Hvor førstnævnte er mere stenede og sidstnævnte mere elektronisk messende, benytter Lundgaard sig dog af en større mængde effekter for at opnå sin skærebrænderagtige, nærmest hysteriske guitarlyd, der skylder mindst lige så meget til The Jesus and Mary Chain som stener- og syrerockens giganter. Den er spids som en issyl, ætser som napalm, bølger som i et syretrip og dunster langt væk af neurotisk ghetto-rock'n'roll. For helvede, jeg har seriøst fået mig en ny guitarhelt!

Også fordi han ikke bare spiller hvad som helst. Ikke at der er soloisme på spil i disse fire numre, endsige nogen større lyst til at pille enkelte riffs ud og lade dem styre showet. Maladane opbygger snarere smukke, men voldsomme lydmure, hvor helhedsindtrykket er massivt, men det, der for alvor betager, er mønstrene i dem. Så skader det selvfølgelig heller ikke, at specielt "We're Gonna Make the Desert Bloom" og "To the Max" i sig selv er velskrevne numre, der ville have fungeret lige så godt, hvis man spillede dem på en akustisk guitar. Den dimension skal selvfølgelig helst med. Men primært excellerer demoen ved dels at være en guitar-extravanza uden lige, dels i kraft af Lundgaards tynde, stenede vokal, der danner en fin modpol til bredsiderne. Og så ved ikke for alvor at lyde som andre eller andet end Maladane.

Det er dog svært at overse de fejl, der også er ved demoen. Primært mikset, der virker for tyndt og fjernt - og det både hvad angår guitarerne og vokalen, der meget af tiden er uforståelig. Og selvom trommearbejdet skal være monotont og drivende - flere steder også ligefrem motorisk - virker det altså decideret stivbenet på både "Klan of PSI" og "To the Max". Jo, der er stadig ting og sager at ruske op i. Til gengæld er kvaliteterne på demoen så klare og tungtvejende, at man ikke tvivler på, at et album fra Maladane kunne blive en oplevelse langt ud over det sædvanlige. Med de rette justeringer kunne der endda være en international undergrunds-appeal i dette her.

Steffen B. Pedersen, 20. jun 2007


Yderligere information

www.myspace.com/maladane

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen