Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Tone

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Cobra Killer: 'Cobra Killer'
Cobra Killer  Geiger anbefaler!
Cobra Killer
(cd, Digital Hardcore Recordings)

Den efter undertegnedes mening mest overbevisende udgivelse, der i det hele taget er udkommet på tyske Digital Hardcore Recordings endnu, er den længe varslede debut-cd fra duoen Cobra Killer - Anneke Trost fra Shizuo og Gina D´Orio fra Ec8or. En plade, som af gode grunde er blevet kraftigt undereksponeret: Den formår at give både Alec Empire, Atari Teenage Riot og Bomb20, såvel som netop Shizuo og Ec8or, kratigt baghjul.

Cobra Killer udmærker sig ved, at de vitterligt kan gøre alt: De kan skrive et sikkert hit, de kan producere det til UG, de kan synge, de kan spille, de kan arrangere og ser oven i købet ganske godt ud. Det fede ved dem er imidlertid, at de, bortset fra det sidste punkt, har valgt, ikke at gøre nogen af delene. Cobra Killer er et mesterstykke udi musikalsk anarki, der fortjener at blive sat op ved siden af absurde og paradoksale mesterværker som Fausts So Far (1972), The Residents´ Meet the Residents (1974), Pop Groups Y (1979) og Legendary Pink Dots´ The Crushed Velvet Apocalypse (1989). Alle sammen plader, der, i deres kaotiske genreblandinger og strukturnedbrydninger, så umulige ud på papiret - men med tiden ikke blot har opnået en vis indflydelse, men også hvert deres stædige kultpublikum. Plader, der aldrig kommer til at kede én og vender op og ned på alt, man kender som musikalsk konvention. Små musikalske revolutioner, som er for radikale til at blive fuldt realiserede i en rum tid fremover.

Hvor mange af de ovennævnte plader trækker på absurd brede stilspektre, som mirakuløst koges ned til noget, der næstes kan kaldes de vises soniske sten, griber Cobra Killer imidlertid sagen helt anderledes an: De nøjes med at trække på DHR-lyden, gammel hardcore og endnu ældre tresser-indspilninger. Således sampler de både Iggy Pop, Marvin Gaye og temaet fra TV-serien Twilight Zone. Det er så, hvad dét er: Den egentlige revolution på pladen er, at den overfører en næsten grotesk ekstrem punk-holdning til den digitale tidsalder: Uanset hvor eksplosive, de andre DHR-kunstnere er, arbejder de stadig med nænsomt editerede samples og en tydelig teknisk knowhow. En knowhow, som Cobra Killer også ligger inde med, men som de skider højt og flot på: Et sample kan ikke editeres ringe nok, lyde malplaceret nok eller for den sags skyld være kikset nok. Som punkens devise var "Død over rock´n´roll!", således kunne Cobra Killers være "Død over den digitale perfektion!". For at understrege dette har de skåret maskinparken ned til næsten intet (en sampler og et hærget stueorgel), droppet ethvert forsøg på at mixe pladen og valgt at fremføre vokalerne så bevidst klodset og off-beat som det nu én gang er muligt, når man rent faktisk har en tone i livet. Kort sagt har intet - ikke engang rytmen - været helligt. Cd´en lyder som om den er blevet produceret for en femmer på en dårlig kasettebåndoptager efter en hel aftens uhæmmet druk. Anti-æstetikken er så gennemført, at der ret beset ikke burde være kommet andet end det argeste lort ud af projektet!

Problemet er bare, at albummet faktisk er mesterligt! Så snart éns ører har vænnet sig til det forrevne lydbillede, toner der en række smagfuldt deformerede popsange frem, der kommer hele raden rundt - fra anti-kapitalistiske slagord ("Revue") over overdrevent lumre sovekammerstemninger ("Six Secs") og ætsende fremmedgørelse ("Wound Water") til hysterisk morsomme scenarier. Det mest oplagte eksempel på det sidste er "Helicopter 666", der er en grotesk historie på tysk om at blive løftet op fra en vildfaren gummibåd af en satanisk pilot fra U.S. Navy. Som det er normen på DHR´s udgivelser, sniges der læssevis af anti-autoritære - her også radikalt feministiske (jf. navnet) - budskaber ind overalt. Det, der imidlertid adskiller Cobra Killer fra visse DHR-acts, som lider af en udtalt mangel på humor, er, at de faktisk er pænt underholdende. Glem Spice Girls, Meredith Brooks, Imani Coppola og de millioner af andre fakes, der er i omløb for tiden: Det her er 100% ægte riot grrrl power med spidsede hugtænder, som oven i købet rummer kultur- og køns-kritisk humor på et højt plan! Radikalt som PJ Harvey, Kim Gordon og Lydia Lunch, men absolut mere cutting edge - og med knapt så bitter en eftersmag. Cobra Killer rammer dem, der skal rammes - og lader resten grine af det!

Potentielt ét af 90´ernes vigtigste albums, men også så far out en skive, at det meget vel kan vare både ti og tyve år før nogen for alvor opdager det.

Steffen B. Pedersen, 1. dec 1998


Yderligere information

Se Cobra Killers' hjemmeside

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

LÆS OGSÅ

Cobra Killer
Danmarks Grimmeste Festival, Bonzaiscenen, 29/7, 2010



Cobra Killer
76/77



Venetian Snares
Pink + Green



Patric Catani
Hitler 2000



Atari Teenage Riot
Live at Brixton Academy 1999



Atari Teenage Riot
Revolution Action!!!!!!!!!!!!!



Squarepusher
Hello Everything



Venetian Snares
Doll Doll Doll



Venetian Snares
Higgins Ultra Low Track Glue Funk Hits 1972-2006


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen