Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Amstrong

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Tele:Funken: 'A Collection of Ice Cream Vans Vol. 2'
Tele:Funken
A Collection of Ice Cream Vans Vol. 2
(2 x lp, Domino Records)

Hvor Birmingham i 80'erne og store dele af start-90'erne kun havde det i øvrigt ofte ganske udmærkede new romantics navn Duran Duran at prale af - i modsætning til den konstante strøm af nyskabende acts, der nærmest væltede ud af tilsvarende britiske millionbyer som Liverpool, Manchester, Glasgow og London - har sidste halvdel af 90'erne set fremkomsten af en forbavsende kvalitetsbevidst postrock / electronica scene i byen. Først Pram, som længe har brille-ret med album efter album på Domino Records, dernæst Novak og Broadcast, som begge leverede glimrende debuter sidste år - og nu enmandsprojektet Tele:Funken, der nu med dette dobbeltalbum har præsteret et af 2K's mest spændende bud på en nutidig elektronisk lyd. Flere andre Birmingham-bands af samme kaliber skulle være på vej.

Det virker indlysende - om end ikke så lidt mystificerende - at titlen henviser til hedengangne KLF's absurde fascination af isbiler, men ud over den skæve, humoristiske tilgang til electronica, der findes i lige mængder hos både The JAMMS og Tele:Funken, er forbindelsen til skaberne af ”What Time Is Love?” og Chill Out absolut til at overse på denne udgivelse. Tvært imod opdyrker Tele:Funken et retrospektivt-progressivt univers i stil med det, man ellers bedst kender fra acts som Hell, Plone og Add N To (X). Udgivelsen svælger i Moog, Arp og Prophet - dvs. analoge ”cutting edge” synthesizere fra 70'erne og start-80'erne - og rockhistoriens mest oplagte referencer til den musik, der præsenteres her, hedder da også snarere Kraftwerk, Telex, Ultravox og tidlig Human League end KLF.

Så meget sagt, ville Telex næppe nogen sinde være kommet op med de krystalklare, ekstremt velproducerede minimal-symfonier, der lægges for dagen her. Dels er et selskab som Warp Records helt tydeligt opstået i mellemtiden, dels har de instrumentale kompositioner ofte et kælent, men gudske-lov aldrig anstrengende kitschet præg af easy listening. Der er blevet gået til de analoge lyde med en legesyg, genreblandende holdning, som nemt kunne have mundet ud i den sædvanlige postmoderne vaneironi, man ser lidt for tit (ikke mindst inden for electronica). I stedet får man et egentlig ret cool fremført, veloplagt boblende spil med alt fra swing og lounge til industrial, elektro, drum'n'bass og kølig new romantics-agtig lyd, elegant spredt ud over et gennemført album, som på intet tidspunkt bliver blot tilnærmelsesvist uinteressant.

Lad ikke denne fornemme samling af isbiler blive den sidste.

Steffen B. Pedersen, 1. dec 2000


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

UDGIVET I


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen