Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmelder: The State, The Market & The DJ

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
The Master Musicians of Jajouka led by Bachir Attar: 'Global, København, 27. januar 2012', Violet R!ver: 'Global, København, 28. januar 2012'
The Master Musicians of Jajouka led by Bachir Attar
Global, København, 27. januar 2012
(koncert)
 
The Master Musicians of Jajouka led by Bachir Attar: 'Global, København, 27. januar 2012', Violet R!ver: 'Global, København, 28. januar 2012'
Violet R!ver
Global, København, 28. januar 2012
(koncert)
 

Mytisk musik fra Marokko og friske skud af multikulturel worldtronics på spillestedet Global. To fortællinger om verdensmusikkens væsen. Såvel legender som vækstlag trives godt, og det er en fryd at være med som publikum.

Mere end at være en egentlig genre er verdensmusik en fortælling. På mange måder en problematisk fortælling, men så absolut også en fortælling, der – det skal siges – har medvirket til at åbne den vestlige lytters musikalske horisont.

The Master Musicians of Jajouka led by Bachir Attar

The Master Musicians of Jajouka er måske et af verdens ældste verdensmusikorkestre. Og her tænker jeg ikke på bandets mytiske levetid, der fik forfatteren William S. Burroughs til at kalde dem et 4000 år gammelt rockband. Nej, jeg tænker først og fremmest på det marokkanske orkesters rejse til de vestlige ører via kunstnere som netop Burroughs og hans åndsfælle Brion Gysin samt ikke mindst Rolling Stones-guitaristen Brian Jones. Sidstnævnte optog i 1968 orkestret, hvilket i 1971 – efter hans død – førte til lp'en Brian Jones Presents the Pipers of Pan at Joujouka. En milepæl for The Master Musicians of Jajouka, men også for verdensmusikken, der først for alvor slog an for musikbranchen i 80'erne, men afgjort blev foregrebet af denne plade.

Hvor fordybelse i traditionel musik fra forskellige verdenshjørner nemlig hidtil primært havde været noget for folk med en overvejende etnografisk interesse, repræsenterede en plade som Brian Jones Presents the Pipers of Pan at Joujouka et nybrud. The Master Musicians of Jajouka skabte med deres tranceskabende musik et udtryk, som ramte ind i den psykedeliske rocks tidsånd, samtidig med at den repræsenterede en radikal andethed netop i form af en fortælling om et band med direkte forbindelse til en mytisk tid og et mytisk sted, og hvad deraf ellers følger af autenticitet.

Ja, så stærk er fortællingen, at to orkestre siden har kæmpet om den og om at være den mest autentiske version. Et kalder sig The Master Musicians of Joujouka (altså med klar adresse til titlen på den Brian Jones-producerede plade), et andet kalder sig The Master Musicians of Jajouka led by Bachir Attar med sønnen til Hadj Abdessalam Attar (der var leder af orkesteret under deres gennembrud) som leder. Og det var altså dette orkester, der lukkede os ind i deres tryllekreds på Global en kold vinteraften.

I dag er The Master Musicians of Jajouka selvfølgelig et topprofessionelt verdensmusikorkester, der har arbejdet sammen med store navne inden for både jazz og rock. Hele den aura, der må være i at høre dem til de religiøse fuldmånefester, som de fortsat lægger musik til deres hjemlige bjerge, får man givetvis ikke med på et dansk spillested. Og dog kan man i glimt godt ane magien og myten og give sig hen til en musik, der helt i tråd med verdensmusikkens store bærende fortælling på én gang har dybe rødder i en lokalitet og en tradition, samtidig med at den nærmest transcenderer tid og sted og dermed får en universel gyldighed.

Men med historier og myter sat til side er det også bare et godt og garvet hold musikere anført af den karismatiske Bachir Attar. Når gruppen i sin tid blev omtalt som ”The Pipers of Pan”, har det bl.a. noget med deres udprægede brug af fløjter og ikke mindst de kraftfulde arabiske oboer at gøre. Dem hørte vi så ikke meget til i starten, hvor musikken næsten udelukkende var bygget op over Bachir Attars lothar (et strengeinstrument, som verdensmusikeksperten Torben Holleufer i sin præsentation kaldte for den oprindelige banjo) og en ekstatisk syngende violin tilsat en mængde slagtøj og sang. Det var smukt og hypnotisk, med en klar forbindelse til en spirituel musik med udgangspunkt i den trancesøgende sufi-mystik, men også en rytmisk medrivende nerve. Der måtte gerne danses. Og det blev der da heldigvis også. Ikke mindst i den sidste del, hvor fløjter og dernæst oboer blev fundet frem. Som Bachir Attar sagde: ”Let's have some fun in the end”. Og ”some fun” betød altså i denne sammenhæng et massivt og trippet hyl af oboer og trommer. Der var god stemning, om end det aldrig blev så løssluppent, som det angiveligt var i Aarhus dagen efter. I København følte man nok, at der ikke blev givet helt slip, men det var alligevel et både livgivende, spirituelt og gennemmusikalsk møde med en vaskeægte legende.

Violet R!ver

Var vi hos de marokkanske mestre i selskab med en regulær myte inden for verdensmusikken, ja, så var vi dagen efter på samme scenen i selskab med et ganske ubeskrevet blad. Publikumsfremmødet var da også noget mindre til Violet R!ver. En kvartet, der bygger på en anden, men også stærk fortælling. Repræsenterer The Master Musicians of Jajouka nemlig en slags musikalsk urkilde, der udspringer fra et både konkret og mytisk sted, så fortæller Violet R!vers musik om, hvordan musik kan rejse over nationale og kulturelle grænser og lade noget nyt opstå. En fortælling skabt i nuet af fire folk med hver deres personlige og kulturelle historie. ”Worldtronics” lød betegnelsen i programmet, og det kan siges at være passende. Ikke bare fordi musikeren ud over en lang række akustiske instrumenter også benytter sig af elektroniske filtre, Kaoss Pads og iPads. Men i lige så høj grad fordi musikken, selvom den ofte er akustisk genereret, er et barn af en elektronisk tidsalder. Af ideen om remix af forskellige stilelementer for at skabe noget nyt.

Som sådan var musikken mere improv end electronica. Violet R!ver har for nylig udsendt en digital ep på pladeselskabet Brumtone, men numrene, vi fik at høre denne aften, var altså rene improvisationer, som det blev præsenteret. En af drivkrafterne i projektet og også manden bag Brumtone, er August Engkilde, som nogen vil kende fra hans Global Units-projekt, et kreativt netværk, hvis filosofi man også ser manifesteret i Violet R!vers måde at arbejde på.

Live håndterede Engkilde cello og elektronik samt lejlighedsvis melodika og xylofon. Det øvrige orkester består af Magnus Olsen Majmon på slagtøj, Cengiz Cevik på saz og Yann Copier på elektrisk guitar, elektronik og diverse effekter/legetøj. Musikken, som de sammen skabte, var til tider legesyg, til tider meditativ. Som det ofte er med denne form for frie improvisationsmusik, var der momenter, som ikke i sig selv var helt oppe at ringe musikalsk, men det hører også med, at musikerne må igennem lidt mere søgende passager for så at finde hinanden igen i et magisk flow. Første sæt virkede generelt, som om de skulle spille sig varme, men der var samtidig meget smukke passager, især når musikken trak over i netop det mere meditative. Andet sæt startede ud med en kraftfuld trommefigur fra Majmon, og der kom i det hele taget også mere krop og fylde i musikken herefter.

Med sin sammenvævning af akustiske og elektroniske instrumenter og sin globaliserede remixagtige tilgang til musikken ligger Violet R!ver umiddelbart milevidt fra The Master Musicians of Jajouka. Og så alligevel ikke helt. For også her finder man den spirituelle nerve og den hypnotiske trance, og også her finder man en tro på, at musikken i et nu nærmest kan transcendere tid og sted. Stemningen er dog også langt mere ambient og til tider jazzet, hvor The Master Musicians of Jajouka har en mere robust form båret af trommer, sang og blæsere. ”Nordisk raga” kalder Violet R!ver også deres musik, der har rod i både nordisk jazz, sydeuropæiske stemninger og ikke mindst en stærk mellemøstlig indflydelse, navnlig tegnet af Ceviks saz-spil. Ved flere lejligheder træder de øvrige musikere helt i baggrunden, så saz'en klinger ensomt ud i rummet med flotte melankolske stemninger til følge. Det fungerer godt og viser samtidig, at Violet R!ver evner noget af det vigtigste som improvisationsensemble. At man også tør stoppe op og bare lytte til de andre frem for hele tiden at mase på med egne ideer.

Så ja, det var to gode dage på Global, hvor både legender og nye skud fik lov at folde sig ud – begge med tryllebindende musik til følge. 

Rasmus Steffensen, 31. jan 2012


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen