30. dec 2008: Som trubadur kan Paaske uden problemer måle sig med folkekære skikkelser som Kim Larsen og Sebastian, som samfundsrevser står han ikke tilbage for kulturelle fyrtårne som C. V. Jørgensen og Klaus Rifbjerg. Han er jovial og folkelig som en John Mogensen og livlig og sprælsk som Svend Asmussen det ene øjeblik for blot det næste at tage brydegreb med den sorteste nihilisme, som man kender den fra navne som Kliche, Martin Hall og The Sods. [Af Bertram Schulz]

1. mar 2008: Colossal Youth var allerede ved sin ankomst i 1980 en mindre sensation og er siden hen forblevet et album, man ofte refererer til og orienterer sig mod. Og det gør man, fordi det som lydunivers er helt unikt. Hér giver fortærskede udtryk som 'less is more' eller 'quiet is the new loud' virkelig mening. Alt overflødigt er barberet væk i 15 korte, minimalistiske kompositioner. [Af Claus Falkenstrøm]

29. sep 2007: Er der gået ild i Suzanne Vega? Sådan spurgte tilhængere af sangskriveren med den karakteristiske, køligt beroligende og velartikulerede stemme sig selv, da hendes fjerde album, 99.9F°, dukkede op i 1992. Lyden på pladen var radikalt anderledes, end hvad man var kommet til at forvente fra Suzanne Vega: Fremadspringende lydflader og rytmespor samt en ofte manipuleret vokal fra Vega selv. I det hele taget havde den et udtryk, der oftere end tidligere befandt sig et godt stykke fra nogen "moderat" folk-baseret poprock-produktion. [Af Martin Nielsen]

20. okt 2006: Både After The Long Night og Playing The Game fremtryller en tidløs stemning, der gør det vanskeligt at tro, at året, hvor de blev indspillet, var 1985. Men poesien er eviggyldig, og netop et så flygtigt ord som poesi kan bedst beskrive den stemning, der manes frem i sangene. Det er lyden af en tidlig tur i skoven, hvor dugdråberne endnu hænger på træerne, det er billedet af et London, hvor de gamle bygninger rejser sig som tilrøgede katedraler. [Af Jakob Bækgaard]

17. maj 2006: Med dette album berigede Dinosaur Jr pladeselskabet SST med et af støjrockens mesterværker. Det var råt og massivt – som at stå i Dresden under et tæppe af brandbomber – men samtidig båret af et sandt arsenal af iørefaldende refræner. Ud af infernoet voksede det bizart skønne og smukke gerne frem. [Af Claus Falkenstrøm]

1. jan 2006: Black Celebration var den endelige kulmination på Depeche Modes udvikling fra letbenet synthpop til mørk og industriel, nærmest gotisk widescreen-musik. Og et album, der hele tiden var så dæmonisk vidende, at det gjorde ondt. [Af Steffen B. Pedersen]

21. maj 2005: I de seneste måneder har vi været en del, der ventede på, at deluxe-genudgivelserne af samtlige The Cures studiealbums nåede frem til gruppens mesterværker – og de fleste er nok enige om, at Pornography (1982) var det tidligste. Et monster af en plade lavet af et band, der både fysisk, psykisk og konkret var ved at kollapse – og egentlig lavet for at fremskynde selvsamme kollaps. [Af Steffen B. Pedersen]

1. sep 2004: Med udgivelsen af Trout Mask Replica i 1969 trådte Captain Beefheart, der bærer det borgerlige navn Don Van Vliet, for alvor ind i den excentriske musiks panteon, hvor han stadigvæk troner side om side med andre selvmytologiserende særlinge som Sun Ra og Aphex Twin. Det er nemlig ikke musikken alene, der har skabt legenden om Trout Mask Replica, men i høj grad også Beefhearts bizarre beskrivelser af, hvordan pladen blev til. [Af Peter Tapdrup Andersen]

1. mar 2003: The House Of Love består af ti formidable tre-minutters popsange, der uden videre kan høres for sig, men som hørt som et kredsløb bevæger sig helt ud i det sublime. Det er sange som på den ene side virker familiære nok, men som på den anden side besidder flygtige, næsten gennemsigtige, øjeblikke, der blitzagtigt griber én om både øre og hjerte. Det er disse øjeblikke, man umanerligt gerne vil fastholde eller strække, hvorfor det også er en plade man hører igen og igen og igen. [Af Claus Falkenstrøm]

1. nov 2002: Den tyske veteran Conrad Schnitzler er en af den elektroniske scenes mest berygtede enegængere, en kultfigur af samme kaliber - om end ikke just samme berømmelse - som de vildeste punk- og no/new wave-desperadoer, der hæmningsløst kastede sig ud i at lave ekstrem og utilnærmelig musik med et minimum af udstyr og musikalsk skoling. [Af Jannik Juhl Christensen]

1. maj 2002: På More Songs About Building And Food, som var opfølgeren til debuten 77 (1977), fanger vi Talking Heads på vej op. Vi fanger dem i det øjeblik, hvor Brian Eno går ind som femte medlem, men før de begynder at slippe det fortættede, minimalistiske rockudtryk, der også prægede 77. Vi befinder os med andre ord før de labyrintiske, verdensmusikalske ekskursioner og improvisationer, der bliver så karakteristiske for bandet i starten af 1980’erne med plader som Remain in Light (1980) og live-dokumentationen The Name Of This Band Is Talking Heads (1982). [Af Claus Falkenstrøm]

1. dec 2001: Det hænder, at en pladeindspilning fanger et band på et tidspunkt, hvor alle muligheder synes at ligge inden for rækkevidde - hvor blandingen af musikalsk vision, ungdommeligt vovemod og ren kreativ energi går op i en højere enhed. Et sådan øjebliksbillede er Sulk - indspillet af det skotske band Associates i 1982 med Mike Hedges i producer-stolen. [Af Rasmus Steffensen]

1. okt 2001: Technique er fuld af små synthprægede guitarpop-melodier, der som sædvanlig farves kraftigt af Peter Hooks specielt optunede baslyd. Numrene er noget lettere tilgængelige end de var det på den noget mere garageprægede forgænger fra 1986, Brotherhood - men hvis man begynder at nærlytte den drengespejder-lignende forsanger Bernard Sumners tekster, så er de ofte noget mere kradsbørstige - og ikke mindst gådefulde - end den ofte glitrende indpakning antyder. [Af Morten Bruhn]

1. apr 2001: 69, der er skrevet og produceret af duoen selv, må først og fremmest forstås som et koncept. Titlens reference til den seksuelle position er oplagt, men tallet symboliserer også en modsætningernes forbundethed, cirklens organiske løb fra det ene til det andet. Pladens cover aftegner da også på hvid baggrund en mørk cirkel i hvis midte vi svagt kan skimte tallet 69, der er formet som to mørke, bølgende spiraler. [Af Claus Falkenstrøm]