Sidste år debuterede københavnske Neon Machine med en selvfinansieret tresangs-ep/demo, Neon Machine, der halvvejs blæste fødderne væk under undertegnede. Ikke fordi den i grunden havde noget nyt at byde på – hvilket ellers er en dyd, når der sættes cd'er på her i huset – men fordi specielt afslutningsnummeret ”Bad Advice” var én af den type sange, der lyder som om, den altid har været skrevet. De fleste bands kæmper i årevis for blot at komponere ét eneste nummer i det format, og flertallet formår det ikke, men her var så altså en flok debutanter, der, med hjælp fra Thomas Troelsen og Delta Lab-studiet, kunne præsentere varen fra begyndelsen.

Debutanter viste de sig nu alligevel ikke at være. Faktisk havde de fleste af gruppens medlemmer spillet sammen i over ti år i konstellationer som Room 101, The Gringos og Preaben – og hvad angik resten af ep'en, fornemmede man nok alligevel lidt for tydeligt Troelsens fingeraftryk flere steder. Lyden var simpelthen Superheroes-agtig nok, ligesom den også var lige lovlig ufærdig flere steder. Men trods tabet af forsangeren Kim B. Gissel – der satte kursen mod Grønland – satte Neon Machine ufortrødent kursen videre mod nye indspilninger med guitaristen og komponisten Lars Vangen Christensen på vokaler. Resultatet, som er indspillet i Ark uden Troelsen, viser, at debut-demoen absolut ikke var en enlig svale. Også selvom der - på trods af en ganske fyldig cd-ROM-del, som bl.a. indeholder en fin live-video med electropop-nummeret "Just For You" - ikke er en ny ”Bad Advice” i posen denne gang.

I modsætning til sidst, hvor der rent faktisk var noget til stede, der mindede om et fyldnummer, må man sige, at Neon Machine har skruet et brag af en demo sammen. Foruden den ofte ganske grumme, bitre tekstside – som specielt udfolder sig på det ellers mere afdæmpede og tilbagelænede afslutningsnummer ”Heaven is a Lot Worse” – får man tre ganske fremragende indiepop-sange uden de helt store kunstneriske prætentioner. Som sidst cirkler de rundt i et mærkeligt krydsfelt mellem Kliché, Superheroes, Blur og Mew – hvilket jo sådan set ikke er specielt uhørt på den danske rockscene for tiden – men med en kompositorisk styrke, der virkelig overbeviser. ”The Modern Way” får næppe tilfældigt én til at tænke på The Strokes' ”The Modern Age”, men det skal dog ikke forlede én til at tro, at Neon Machine er på vej ud i et plagiat her. For det første er ”The Modern Way” – keyboardspilleren Kim Bonfils' markante analoge synths til trods – først og fremmest en sen efterkommer af britpop-bølgen, for det andet er københavnernes signal noget mindre klaustrofobisk og tungt end The Strokes'. Faktisk er det nærmest imødekommende – og skam ærligt talt få den, der ikke lader sig rive med af dette anakronistiske, men også ekstremt appellerende, nummer.

”Suzie (Where are You?)”, derimod, er en endnu mere gammeldags love song i en lettere aggressiv 60'er-beat-stil – komplet med alt, hvad maskineriet kan trække af strategisk velplacerede breaks, fejende hooklines, lækre New Order-basgange og instrumentalt overskud. Og med den førnævnte ”Heaven is a Lot Worse” – en nærmest selvhadsk sang om svig og naivitet, der svøbes ind i en fremragende kåbe af rullende trommer, himmelstræbende omkvæd og diskret stikkende guitaranslag – ledes man faktisk helt perfekt ud af en ep, der fuldt ud forløser det potentiale, man anede på forgængeren. Skal man pege på en lille fejl ved dette udspil, må det næsten blive den stadig ikke helt overbevisende produktion, der virker lidt for nøgen visse steder, men tro mig: Der er et album i det her orkester.

Neon Machine har dog efterhånden det problem, at de befinder sig i et uhyre overfyldt hjørne af den danske rockscene - hvor mange oplagte Barometer-bands kan man egentlig klare? Omvendt udviser gruppen efterhånden et format, man ikke må overse – Lars Vangen Christensen er vitterligt en sangskriver, der fortjener en ordentlig dokumentation og en solid succes – så skulle ét eller to middelmådige danske indiebands ryge ud af folks bevidsthed for at give plads til Neon Machine, vil det være med undertegnedes velsignelse. When We Arrive – Everybody Rise! holder.