At den del af det danske musikmiljø, som ikke lige leverer et overskud af spalteplads i aviser og firefarvede publikationer, lever - og har det særdeles godt - har man bl.a. kunnet forvisse sig om i Geigers anmelderspalter og hjemmeside igennem det seneste års tid. Og dén udvikling stopper tilsyneladende ikke - heldigvis. Med ep'en Brief Conversation Disorder spiller Fredericia-kvartetten Austin, der bl.a. har varmet op for canadiske Do Make Say Think, i hvert tilfælde en forfriskende - og mere end stedvist inspireret - instrumentalpostrock, der forhåbentligt når ud til det antal lyttere, den fortjener. Både i Danmark og udlandet.

Én af gruppens store forcer er, at den - ved hjælp af en nænsomt afstemt brug af trompet - åbner lydbilledet gevaldigt op. Dertil hiver bandet stikket hjem på næsten alle ep'ens seks korte og intense numre gennem en udpræget evne til at veksle mellem kontemplative forløb og mere energiske, let støjende lydflader.

At ep'en samtidig er udgivet i et usædvanligt format, som ikke lige er til at finde plads til på reolen - og er udstyret med en smuk coverkunst, som er baseret på fotografier af blandt andet efterårsfarvede blade, gør jo heller ikke udgivelsen mindre eksklusiv og helstøbt. Alt i alt lever ep'en, der er udgivet på det nystartede danske selskab Re:solution Recordings - som man kun kan rose for den gennemførte udgivelse - ganske godt op til de krav, man kan stille til en sådan udgivelse: Nemlig at fungere som en kort og appetitvækkende introduktion til et band, der viser et sådant potentiale, at man absolut får lyst til høre mere.

Et andet glimrende udspil står københavnske Campsite for. På den fire numre lange ep All The Time spiller københavner-orkestret en melodisk rockmusik, der ligger i den mere lettilgængelige ende af genren - og som trækker på amerikanske koryfæer som Mercury Rev og Flaming Lips, samt et dansk i form af Mew.

Man kommer dog også, på den stille klaverballade ”All The Time”, umiddelbart til at tænke på de intime stemninger, Sophias Robin Proper-Sheppard mestrer, lige indtil nummeret rejser sig i en fornem finale - hvis man da vel at mærke skal finde referencer og inspirationskilder til Campsites musik. Dette er i og for sig ikke nødvendigt, for bandet har nemlig - bl.a. i kraft af forsanger og sangskriver Johannes Nidam Andersens vedkommende stemme - fundet sit eget afbalancerede udtryk.

Et udtryk, hvor gruppen udviser en - for et orkester med en gennemsnitsalder i starten af 20'erne - respektindgydende evne til på én og samme tid at bevæge sig ubesværet mellem det grandiose og pågående. Man lytter ganske enkelt efter, når Campsite spiller - og med All The Time, der i øvrigt udkommer i fem forskellige versioner, som har hvert sit medlem på forsiden, træder bandet ud af øvelokalets skygger for at vise sig som et orkester, det bliver mere end interessant at følge fremover. Med denne lille fine ep indleder Campsite i hvert fald karrieren med lige dele elegance og autoritet.