Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Gæsteanmelder: The State, The Market & The DJ

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Heidi Mortenson: 'Run For Covers 1', Forgiver Forever: 'Girls Are Shite EP'
Heidi Mortenson
Run For Covers 1
(mp3, nosnetrom, 2011)
 
Heidi Mortenson: 'Run For Covers 1', Forgiver Forever: 'Girls Are Shite EP'
Forgiver Forever
Girls Are Shite EP
(mp3, Afmedhovedet, 2011)
Geiger anbefaler! 

Heidi Mortenson og Forgiver Forever befinder sig i hver deres fængende musikalske grøft. Begge har de skabt to fremragende udgivelser. Hent dem, hør dem og del dem roligt. De er gratis.

Heidi Mortensons fantasifulde og fængende omgang med popmusikken kan der siges meget godt om. Mortensons sans for det dybt medrivende, dansevenlige parret med det finurlige er eminent. Poppen her er aldrig for poleret, altid strittende (jeg forestiller mig den sparkende), rå og således fremragende.

I det nyligt overståede efterår udgav Mortenson konceptet Run For Covers. I en ugerække uploadede hun løbende numre til internetsiden Bandcamp; henholdvis hendes egne covers af andres numre, samt andres covers af Mortensons egne numre. Konceptet foreligger nu i sin endelige form: dobbeltalbummet Run For Covers. Anmeldelsen her tillader sig kun at beskæftige sig med projektets første del (med den oplagte titel Run For Covers 1): hendes fortolkninger af ti numre af kunstnerne Prince, Flash and the Pan, Cat Power, Bonnie "Prince "Billy, Anne Linnet, David Bowie, The White Stripes, Devendra Banhart samt Johnny Kid & The Pirates. Og hvilke fortolkninger!

Mortenson har på sine seneste (og første) fire udgivelser dyrket sine egne sange. De første albums var konkrete fuldlængdealbum i traditionel format, derefter en ep, og senest kassettebåndet Circular Tape, som var et (som jeg forstod det;) delvist improviseret koncept. På især sidstnævnte har Mortensons egen menneskelige beatboxing været central: en gradvis opbygning af numrene ved at 'loope' vokalen, hvilket ligeledes er blevet udfoldet live (medrivende koncert på medrivende koncert!). På Run For Covers 1 er lydbilledet nu - som tidligere - præget af konkrete instrumenter; programmerede som faktiske blæsere, guitar, klaver og andet.

Heidi Mortenson er en eminent og original fortolker. En gungrende "When You Were Mine" syngende i lav hastighed, i mørk og dyb vokal - Princes androgyne udtryk vendt på hovedet, mens Bonnie "Prince" Billys "Raining in Darling" er blevet smukt arrangeret for blæs og nært storslået tager sig ud. Anne Linnets "Klovnen", sammen med søde Solveig Sandnes på Devendra Banharts "Bad Girl" eller Flash and the Pans "Walking in the Rain" (tidligere fortolket kendt af Grace Jones) er alle fremragende. Ja, det hele fænger fuldstændigt. Sørgmodigt dansabelt, diskosvingende personligt og med søde doseringer af det, de unge kalder dubstep.

Man kunne indvende, at både Bowies "Let's Dance" og White Stripes "Seven Nation Army" begge allerede synes at være fortolket til ugenkendelighed. Her spænder numrene i al deres gennemtæskethed - i hvert fald for undertegnede - ben for i øvrigt fine fortolkninger. Det hæmmer ikke oplevelsen af en i øvrigt fremragende udgivelse:

Run For Covers 1 er hit på hit i et delikat udvalg. Forunderligt og fuldstændigt godt fortolket. Må den ligge på alle danske hjemmecomputeres harddisk!

*

Dagens anden udgivelse er fra Forgiver Forever - en del af det nyligt startede svendborgske musikkollektiv Afmedhovedet. Egentligt lå planlagt en overordentligt stor anmeldelse af Afmedhovedets samlede katalog, men af nød - kataloget udvides hele tiden, og flere gange har jeg måttet se mig overhalet indenom - er valget i stedet faldet på at plukke det ud, der er følt mest magtpåliggende at nævne. Men først en introduktion:

Kollektivet består så vidt vides af syv unge mænd og placerer sig geografisk på det sydlige Fyn. Udgivelsesfrekvensen er forholdsvis hyppig med mange forskellige konstellationer fordelt på kollektivets medlemmer. Meget lig det godt ti år ældre og på mange måder æstetisk og udtryksmæssigt ligesindede Yoyooyoy, der først inden for de senere år synes at have nået en art bredere anerkendelse. Afmedhovedets største konstellation (hovedattraktionen) Bror m. brødre - ja, helt konkret og i familiær forstand - har således, blot for at understrege samhørigheden, optrådt i Yoyooyoy-regi. Ligeledes bære kollektives første håndfuld udgivelser også præg af den legesyge og kaos, der karakteriserer storebroderen. Alle udgivelser er samlet gratis på kollektivets internetside og findes (måske?) også i mindre fysiske oplag. Derfor: gå blot på opdagelse! Herfra anbefales varmt duoerne Synd & Skam og Efter et år, der begge brillerer ømt på hver deres fængende perleplade og senest tilføjet; punkgruppen First Flush.

Dog er den udgivelse, der har vakt mest glæde hos undertegnede Forgiver Forevers Girls Are Shite EP.

Her er omdrejningspunktet ømheden og den akustiske kærlighed. Universet opleves sødt og ungt med piger, der vender deres hoveder efter fodboldholdet. Kompositionerne er enkle, nært minimale, men melodierne fængende i deres dovne afslappethed. "I see girls in trains / from station to station / but girls are not righteous / they won't return my looks" lyder det. Og det er de piger, der 'behandles' på resten af ep'ens i alt fire numre. Ti minutters saglighed. Girls Are Shite EP sværmer bølgende omkring i et ungdommens rum og er et ovenud behageligt bekendtskab. Med et glimt i fingrene, der fungerer i sin ungdommelige naivitet. Eller disse fine linjer: "Everybody's trying to be girls / everybody wants a boyfriend / or just a girlfriend ." Der synges sommer og fraseres forår. En EP, der i sin enkle konceptlighed er fuldstændig fremragende. Her på adressen har vi hørt den om og om igen.

Mads K. Christiansen, 2. jan 2012


Yderligere information

RUN FOR COVERS her  ///  GIRLS ARE SHITE her  ///  AFMEDHOVEDET her


Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

LÆS OGSÅ

Heidi Mortenson
Mørk



Heidi Mortenson
Don\'t Lonely Me



Heidi Mortenson
Wired Stuff



Kevin Blechdom
Eat My Heart Out



Kevin Blechdom
Bitches Without Britches



Chicks on Speed
Chix-52 EP



Chicks on Speed
99 Cents


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen