Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Peter Laugesen & Singvogel

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Rufus Spencer: 'Roots From The Crops of Earth'
Rufus Spencer
Roots From The Crops of Earth
(cd-ep, p&c, 2011)

Den unge danske americana-trio Rufus Spencer har selv finansieret Roots From The Crops of Earth, som er den anden ep i en serie af fire, hvor de vil præsentere forskellige lyduniverser. Den amerikanske folk står her for tur, og det har resulteret i et lidt rodet, men meget lytteværdigt udspil.

Om det er en klog strategi med en palet af så forskelligartede ep’er i forhold til at slå sit navn fast, er undertegnede lidt usikker på. Der er dog ingen tvivl om, at der er talent bag det alsidige projekt. Bandet Rufus Spencer består af forsanger Rufus Ethan Spencer og brødrende Lukas og Peter Leer på hhv. trommer og guitar. De vandt Rock Nord Prisen i 2009 og er blevet sammenlignet med bl.a. engelske Coldplay. Denne reference blev især skabt pga. singlen ’Old Friends’ fra første ep Sit Down By The Fire (2010), som udforskede den storladne, melankolske og elektriske rocklyd. Nummeret blev spillet på P3, og det er således ikke helt uden hype, at anden ep har været i vente.

Roots From The Crops of Earth er det blevet den amerikanske folks tur, dog med nummeret ’Friend of the Devil’ som en afstikker over i en noget mere rocket, næsten Black Rebel Motocycle Club-agtig lyd. Der er samme gedigne rytme, det skramler og basgangen er tung. Vokalen er imponerende nok præget af en god mængde levet liv trods forsangerens unge alder, og omkvædet Tell them the devils gonna get my soul’ bliver krænget overbevisende ud med en god portion selvhad. Det er ret godt gået. De andre numre på ep’en, som primært er akustisk, holder sig mere indenfor, hvad pressemeddelelsen omtaler som; the down-to-earth american folk sound’. Især nummeret ’Sad-Eyed Lady of The North’ er en fin åbner, hvor den følsomme vokal bæres på et leje af smukt fingerspil. Det er en imponerende indspilning, der frembringer klang i hele rummet, så det er en ren fryd. På sidste nummer er vi tilbage ved djævletemaet og den følsomme vokal med ’The devil drinks my wine’. Her er igent fint fingerspil, og en guitarlyd, der vækker minder om Led Zeppelin.

Der er absolut talent og potentiale i Rufus Spencer. Projektet er interessant, og der er fine numre, men dette udspil er samtidig i fare for at blive kategorisetet som noget, der er ’hørt før’, og det formår ikke nødvendigvis at fænge nye lyttere. Lidt ufortjent måske, for melodierne i start- og slutnummeret samt den enkle opbygning fungerer og binder albummet flot sammen. Genremæssigt bliver der så sparket lidt ud til siderne mellemliggende, med ovennævnte ’Friend of the Devil’ som, hvis man skal tvinge det indenfor folkgenren, må betegnes som en hård udgave af bluesrock, hvor ’Heart of Darkness’ og ’The Sun Also Rises’ mere bevæger sig over i en slags poppet indie-folk.

Den lidt strittende variation skal der vel være plads til på en eksperimenterende ep, der netop udforsker folk-lyden. Anken bliver dog, at helhedsindtrykket lider lidt under det, og at projektet med de forskellige ep-lyduniverser kunne have stået skarpere, ligesom Rufus Spencers musikalske ståsted kunne være defineret mere solidt. Undertegnede glæder sig spændt til de næste to ep’er og håber meget på et heltstøbt fuldlængde album, der slår benene væk under alle en dag.

Gudrun Hagen, 11. nov 2011


Yderligere information

http://rufusspencer.bandcamp.com

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen