Veloplagt Nikolaj Nørlund slap torsdag aften lyrikken løs til intim solokoncert på Musikcafeen.

Klædt i sort entrer Nikolaj Nørlund torsdag aften helt alene på Musikcaféens tomme scene. Med sig har han kun to akustiske guitarer samt et klaver. Fra start af er Musikcaféens unge publikums øjne fikserede mod den altoverskyggende hovedperson, der uimponeret og omgående griber guitaren og sætter i gang. Uden sætliste. Uden band. Bare en mand og hans guitar.

Allerede inde i tredje nummer bliver Nørlund afbrudt af højlydte tekniske problemer i spillestedets bar, der overdøver aftenens hovedperson. Den afslappede stemning og nærheden mellem performer og publikum kan mærkes, da Nørlund tager dette med godt humør og replicerer: "Vi kører direkte på andet vers. Jeg kan jo ikke blive ved med at stå og synge det samme", hvilket publikum øjeblikkeligt bakker op om med klap og latter.

Som lovet tager Nørlund også imod forslag fra publikum, der dog i første omgang virker overraskende tilbageholdende, indtil der et sted i lokalet endelig bliver råbt "Verdensmester", der figurerer på Nørlunds Hvad er det der sker?-album fra 2000. Det efterfølgende sangvalg bliver foretaget af Nørlund selv, der giver sin egen fortolkning af "Syner", som Teitur oprindelig sang på Nørlund-projektet Andersens Drømme fra 200 års jubilæet for H.C. Andersens fødselsdag. Et valg, der vækker stor begejstring, og Nørlunds udgave stod på ingen måde tilbage for Teiturs.

Nørlund byder på sange fra hele sit bagkatalog. Fra Michael Strunge-albummet Navnløs til sange fra sin engelsksprogede gruppe, Rhonda Harris, samt øvrige soloplader helt frem til den aktuelle ep Plan A. Det akustiske set-up giver helt anderledes publikum mulighed og ro til at dyrke Nørlunds udtalte flair for rock-lyrik. Det er ikke for meget at sige, at poesien på mange måder får et tiltrængt råderum på denne aften i Musikcafeen. Det nøgne og skrabede lydbillede løfter lyrikken og Nikolaj Nørlunds mesterlige evne til at fortælle historier op til skue. Her er det intime arrangement grundlaget, som Nørlund uden at tøve folder sig ud på.

Generelt virker det, som om sangene fra Nye optagelser og den seneste plade Tid og sted har mest vilje bag sig i Nørlunds versioner denne torsdag aften. Sange som "Ridset i din pande" og "Det ligner slet ikke dig" fra førstnævnte plade og "Kongens Have" og "Tid og Sted" fra sidstnævnte høstede således også de største klapsalver.

Publikum og Nørlund når for alvor hinanden, da Nørlund - efter at have luftet sin utilfredshed med Musikcaféens siddearrangement - ved koncertens trettende nummer igen ønsker at modtage sangønsker. Dette resulterer i et regulært bombardement: ""25 år! "Af frygt for At elske"! "Indre by"! "Passenger"!" lyder det fra publikum, der nu har fået mod på mere. Alligevel vælger Nørlund i første omgang ikke at spille de ønskede sange, men annoncerer til gengæld med en dyb røst: "Jeg har noget, der er bedre", hvorefter han overbevisende leverer en cover-version af Leonard Cohens "Avalanche" fra 1971, der afslører, at Nørlund stemme sagtens kan matche Cohens kraftfulde vokal. En af aftenens absolutte højdepunkter, der virker som en naturlig del af den improviserede sætliste.

Efter en times solokoncert forlader Nørlund scenen for kort efter at vende tilbage til det klaver, der indtil nu har stået ubrugt på scenen. En humørfyldt og veloplagt Nørlund beretter om, at det rent faktisk var i Musikhuset i Århus, at han første gang spillede klaver på en scene: "Folk sagde, at det var noget af det mest pinlige, de have oplevet. Ej ok, dem er der nogle stykker af", indrømmer Nørlund med et skævt smil om munden, inden han kaster sig over tangenterne og overbevisende leverer "Den støjende tid" og "Verdenssøn" fra Navnløs.

Efter godt og vel en 1 time og 40 minutters musik og hele 22 numre runder Nørlund aftenen af med den smukke "Fremmed Flag" fra Tid og sted. Nummeret henlægger Musikcaféen i absolut stilhed og sørger for, at publikums øjne er lige så fikserede mod scenen, som da koncerten startede. Herefter forlader dansk musiks nestor endeligt scenen efter at have præsenteret et bagkatalog, hvis musikalske og lyriske kvaliteter virkelig kom til skue denne aften på Musikcaféen og det, uden at man på noget tidspunkt kedede sig. Til gengæld var det alligevel sjældent, at publikum og Nørlund - som invitationen til denne koncert havde beskrevet det - i fællesskab valgte musikken. Dette var nu alligevel ikke noget, der trak ned på en stor musikalsk aften, hvor de fleste alligevel fik deres ønsker opfyldt.