Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Christian Kann

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Host: 'Host'
Host
Host
(bog+cd, Waltzing Monkey, 2009)

Danske Host byder på fornemt håndværk – både på lyd- og billedsiden – men er der andet end en lidt diffus spleen til at kitte det superambitiøse værk sammen?

I en tid præget af flygtighed vælger mange det standpunkt, at det klassiske albumformat for musik går en snarlig død i møde og indretter sig derefter ved at give sig mere og mere hen til den digitale udvikling. Andre vælger til gengæld at opruste ved ikke blot at holde fast i albumformatet, men ved decideret at gøre en fetich ud af det. Lp'en, der jo var det oprindelige mediale udgangspunkt for rockalbummet, har fået en markant renæssance, men også cd'en lever ufortrødent videre – dog med en fornyet vægt lagt på selve indpakningen. For skal man virkelig købe en fysisk cd frem for bare en download-version, så skal der ligesom være lidt ekstra i pakken. Mange pladeselskaber forsøger at imødekomme alle typer lyttere, så flere nye plader udkommer i en ofte helt uoverskuelig mængde formater. Lp, almindelig cd, download-version samt en limited deluxe-cd med ekstra materiale, spektakulær indpakning og alskens lir for nu at nævne de mest almindelige varianter.

I enkelte tilfælde bliver indpakningen så laber, at det næsten bliver meningsløs at forstå den som netop indpakning. Nogle gange stjæler den nærmest billedet, så cd'en er lige ved at fremstå som en biting. Det er tæt ved at være tilfældet på værket Host af den danske gruppe med samme navn. Host udkommer på det nystartede forlag Waltzing Monkey, der har til hensigt at opdyrke udtryk i krydsfeltet mellem lyd og billede. Bag forlaget står Kristian Funder, og det er såmænd også ham, der står bag selve projektet Host. Godt nok lanceres Host som et ensemble, men Funder står ene og alene bag musik, tekster og medfølgende illustrationer, ligesom han synger og spiller et væld af instrumenter. Med sig har han en række kompetente kræfter, som bestemt sætter deres præg på musikken, men det kan ikke skjules, at Host først og fremmest er Funders vision. Samtidig giver han den altså som forlægger, og han har såmænd også siddet i producerstolen, dog sammen med trommeslager Claus Bergmann. Alt i alt skaber det et personligt auteur-præg, men måske også en snigende fornemmelse af kunstnerisk narcissisme. Af at ville brøle sin personlige tristesse ud til omverdenen og putte den på en marmorsokkel.

Det er dog svært ikke at tage hatten af for ambitionsniveauet og den monumentale alvor. Host er en cd med 11 sange, men det er også en stor, flot bog med sangtekster og sort/hvide illustrationer. For at være mere præcis består bogen af 11 kapitler, der hver består af fire tegninger. Hvert kapitel korresponderer med en sang, så man får sangteksten på venstre side og illustrationerne på højre. Dermed kan man bladre i bogen, mens man hører sangene og på den måde se de passende illustrationer som en slags musikvideo. I hvert fald er det, hvad forlaget selv lægger op til, men man kunne i grunden lige så godt vende den om og sige, at musikken fik karakter af soundtrack til bogen. Det er vel et spørgsmål om, hvad man ser som det egentlige værk. Er det en bog med cd eller en cd med illustrationer? Eller er det to forskellige medier, der sammen går op i en højere enhed og bliver noget tredje? Eller er det to helt forskellige ting, der postulerer en sammenhæng, hvor der egentlig ikke er nogen?

Produktionsmæssigt er der virkelig kælet for detaljen, og her tænker jeg på både indpakning, illustrationer og musik. Her skal Host have ros. Der er mange, som frygtelig gerne vil lave noget, der skal være stort og flot, men for Host lykkes det faktisk. Det er simpelthen lækkert. Papirkvaliteten er lækker, det samme er indbindingen. Billede og tekst står utroligt flot, og selv den lille plasticdims, som man fastgør cd'en til bagerst i bogen er udført i et solidt materiale, hvor den slags ellers ofte har det med at gå i stykke, lige så snart ens fedtede anmelderfingre kommer i nærheden af den. Den slags små detaljer vækker respekt og understøtter fornemmelsen af et gennemført produkt. Også på lydsiden er der tale om en gennemført produktion, der lyder stort og flot. Lækker lyd med masser af rum til de enkelte instrumenter i velklingende arrangementer.

Musikalsk er der tale om en slags dramatisk indie-noir med elementer af både postpunk, synth og orkestral pop. Vokalt drives sangene frem af spillet mellem Funders egen stemme og det kvindelige modstykke Eva Louise Rønnevig, mens prikkende indieguitar, dystre keyboards, fede orgelklange, næsten klassiske klaverstykker og ikke mindst Bergmanns intense og nuancerede trommespil fylder lydbilledet ud. Særligt skal også Jakob Buchanans flotte passager for trompet og flugelhorn fremhæves, et element, der får Host til at skille sig ud fra mange af tidens øvrige sortrandede indie/postpunk-bands og giver en varm, næsten jazzet kontrast til de mere maskinelle elementer. Den dramatiske og næsten barokke indiepop kan vække mindelser om Arcade Fire uden på nogen måde at lyde som et plagiat.

Helt i tråd med det musikalske anslag er også teksterne præget af patos og store eksistentialer, død, kærlighed, had, engle og dæmoner, himmel og helvede, men mest det sidste. Og ikke meget håb i en verden, hvor fremtiden venter forude med ”razor sharp pointy teeth”, og hvor det hedder: ”Everything is wrong / you now it in your heart / you're eating every angel / that tries to save your life”, for nu at tage et par repræsentative linier fra sangen ”Oh Yes”, der samtidig er en af pladens bedste.

De mange flotte detaljer til trods savner sangene dog lidt gennemslagskraft. Ja, lyd og arrangementer er fremragende, men de virkelig mindeværdige melodier er der altså lidt langt imellem. Og selvom teksterne gør hvad de kan for at virke poetiske og dybe, så virker de alt for ofte som rene øvelser ud i angst og spleen. Til tider for banalt, til tider lidt for påtaget mystisk. Det ville næppe falde mig så meget for brystet, hvis jeg bare lyttede til sangene, men netop fordi Host indsætter teksterne i en monumental bogudgivelse, falder de manglende lyriske kvaliteter i øjnene, og det kommer bare til at virke krukket.

På billedsiden er Funder bedre til at give det dystre univers et mere personligt udtryk, hvor alvoren kontrasteres af små absurde indslag. En kølig kvinde iklædt en slags præstekrave, der æder og æder, og til sidst selv ender som et hoved på et sølvfad til en banket. Eller en billedserier, der skildrer en omvendt forrådnelsesproces, hvor det ser ud som om, at ådselsæderne ved at slæbe knoglerester sammen skaber et menneske. Disse lidt sære og skæve elementer, der visuelt gør værket til mere end bare en serie gotiske tableauer, mangler desværre helt på den lyriske side. Hvor billederne er befolket af kaniner, ræve og kæmpemæssige fugle, er teksterne mere vage udsagn om engle og huller i hjertet, og jeg ville ærligt talt heller have nogle flere mærkelige dyr her!

Selvom Funder altså både har skabt billeder og tekster, virker der i øvrigt ikke til at være den store sammenhæng mellem billede og tekst i de pågældende kapitler. Musikken egner sig da ærlig talt heller ikke specielt til at sidde og bladre i en bog, og selvom værket altså lægger op til, at man således skal lytte til musikken, mens man bladrer sig gennem kapitlerne med tekst og illustrationer, virker denne proces mest af alt forstyrrende på undertegnede. Og det er egentlig det største problem med Host. Det er et værk bestående af en meget flot serie illustrationer og en fin indiepop-cd, men de to ting indgår ikke i en frugtbar sammenhæng. At sætte dem sammen giver måske god mening i Funders eget hoved, men han gør faktisk ikke hverken musikken eller billederne nogen tjeneste ved at indsætte dem i denne lidt forcerede sammenhæng.

Hvor Host således på det rent håndværksmæssige plan fremstår utrolig gennemført, er den på det kunstneriske plan noget mere diffus. Men alligevel thumbs up for det ambitiøse forsøg.

P.S. Host ser ud til at have kostet mange penge at lave, og man kan derfor formode, at den derfor også er noget dyrere end en almindelig cd. Waltzing Monkey undgår dog bekvemt at nævne noget om, hvor meget herligheden koster, ligesom de i øvrigt helt undgår at sige noget om, hvor man kan få fat i den, andet end, at den kan købes i ”carefully selected shops worldwide”. Jo tak, det lyder jo meget fint, men behøver man at være så ”careful”, at man helt holder det hemmeligt, hvor den kan købes? Endnu mere mærkeligt bliver det, når den eneste henvisning til, hvor man kan købe pladen, er en henvisning til iTunes, hvormed bandet helt synes at underminere deres egne intentioner om at dyrke sammensmeltningen af lyd og billede i et lækkert fysisk format. Ja, jeg undrer mig bare.

Rasmus Steffensen, 8. jan 2010


Yderligere information

www.myspace.com/waltzingmonkey
www.waltzingmonkey.com

Kommentarer (1)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Rasmus Steffensen - 117 indl�g08/01/10 11:05
Af rasmus
Det skal retfærdigvis siges, at Waltzing Monkey har lagt et link ud til Soundstation, hvor man kan købe pladen/bogen for 40 euro. Om det så er hvad der gemmer sig bag "carefully selected shops around the world" ved jeg ikke, men i hvert fald kan den rent faktisk købes. og det er jo cool.

     
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen