Musikhuset (6) - http://www.musikhusetaarhus.dk/Kalender.aspx?edt=1661
   Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Forum  :: Kalender  :: Konkurrencer  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

ANNONCE
Skribenter søges - http://www.geiger.dk/om_geiger/oss/#skribenter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Jóhann Jóhannsson

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Sebastian m. band: 'Dream Team Tour - Musikhuset Århus, 9/12-2009'
Sebastian m. band
Dream Team Tour - Musikhuset Århus, 9/12-2009
(koncert)

Sebastians store styrke er selve sangskrivningen, og denne aften i Århus var da også en regulær tour de force gennem den imponerende sangskat.

På ikke videre ydmyg vis havde Sebastian valgt at kalde sin just afsluttede 60 års fødselsdagsturné for Dream Team Tour med henvisning til det forhold, at han til lejligheden havde samlet sit backingband fra 1980’erne. Dengang var ensemblet, som talte kapaciteter som Niels Henriksen på elektrisk guitar og Alex Riel på trommer, en regulær institution på den danske rockscene, og ved onsdag aftens turnéafslutning i Århus levede det tæt sammenspillede band da også fuldt op til fordums bedrifter.

Det samme kan man desværre ikke sige om hovedpersonens i bemærkelsesværdig grad svækkede vokal. Men eftersom sangstemmen aldrig har været Sebastians største aktiv – han er en fin sanger uden at være en stor stemme i klassisk forstand – ødelagde de vokale begrænsninger aldrig helhedsoplevelsen. For udover at Sebastian er en eminent guitarist – i aften eksemplificeret i eksempelvis en fin ”Her er en sang” og den afsluttende ”Rose” – er hans store force netop selve sangskrivningen, hvor han flankeres af de færreste på modersmålet. Som han selv har bemærket, har en sang som ”Romeo” internationalt hitpotentiale – om end det ironisk nok var eurodancefænomenet Blå Øjnes lidet mindeværdige fortolkning af sangen, som gav Sebastian fornyet opmærksomhed i de sene halvfemsere.

Tilbage til barndomsland

Denne aften var der i sagens natur lagt op til en regulær tour de force gennem det imponerende bagkatalog; en nostalgisk klassikerparade, der spændte fra Den Store Flugts poetiske gravskrift over hippieromantikken til de kritiske 80’er-tekster og enkelte indslag fra mandens omfattende musicalproduktion – og med en afstikker til eventyrlige ”Hodja fra Pjort” fra filmen af samme navn, som sendte deres udsendte direkte tilbage til barndomsland. Med så mange klassikere i bagagen som Sebastian er det både umuligt at ramme helt ved siden af, men også at få alle publikummers personlige favoritter med i løbet af en enkelt koncert. Det skal således ikke lægges kunstneren til last, at mesterværket Tiderne Skifter (1979) – den med Brecht-fortolkningerne – kun var symbolsk repræsenteret i sættet. Givetvis på grund af bandkonstellationen, var der en vis tendens til at vægte firserproduktionen, om end vi naturligvis ikke blev snydt for tidlige højdepunkter som ”Når lyset bryder frem” og ”Måske ku’ vi”, som for alvor løftede sig i det store bandarrangement. I det hele taget fungerede vekselvirkningen mellem akustiske soloindslag og fuldt orkestrerede arrangementer upåklageligt, og man nød Sebastians raffinerede fingerspil, samtidig med at det unægteligt var en fornøjelse at høre en række sange fulgt til dørs af det store backingband.

Varen leveret

Denne signatur blev personligt blæst mere eftertrykkeligt omkuld ved bandets besøg på lokaliteten i 2000, men ærligt talt skyldes det nu nok lige så meget, at det dengang var en rum tid siden, at man havde haft mulighed for at opleve Sebastian udenfor musical-regi og således også var undertegnedes første Sebastiankoncert. Og så måske fordi han dengang inkluderede sin fantastiske fortolkning af Brechts ”Sørøver-Jenny” – en tekst som i øvrigt har inspireret såvel Lars Von Trier som Bob Dylan, og som i markant grad accentuerer det teatralske element i sangskrivningen, som kort efter skulle finde eksplicit udtryk i Sebastians folkekære musicals.

Så vidt minderne – varen blev bestemt leveret i aften, og med en af vores fornemste sangskrivere i front for et fremragende band kunne det da næsten heller ikke gå helt galt. Fred så være med, at de annoncerede special guests så begrænsede sig til ikke voldsomt ophidsende gæsteoptrædener af Lise Westsynthius og Lasse & Mathilde.

Espen Strunk, 13. dec 2009


Yderligere information

www.sebastian.info

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

ANNONCE
Geiger - http://www.geiger.dk/om_geiger/oss/#skribenter

MEST LÆSTE

Zun Zun Egui & Trembling Bells
Elektronisk Jazzjuice Festival 2010, Musikcaféen & Gyngen, Århus, 21/8, 2010


The Low Anthem / N* Grandjean
Atlas, Århus, 10/8, 2010


Pamelia Kurstin
Elektronisk Jazzjuice Festival 2010, 20/8, Gyngen, Århus


Bear In Heaven
Beast Rest Forth Mouth


Hope Sandoval & The Warm Inventions
Store Vega, København, 11. august 2010


Death Rides a Horse
Pantokrator


Hjaltalín
Terminal


Laura Veirs
July Flame


Broken Bells
VoxHall, Århus, 10/8, 2010


Bassekou Kouyate og Ngoni ba
Atlas, Århus, 24/8, 2010

© 2000-2010 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen