Jeg er landet i The Big Apple. Nærmere betegnet i Brooklyn på 421 Wythe Avenue – eller er jeg? Det jeg sidder med i hånden er naturligvis Alcoholic Faith Missions andet album. Der er en knaldrød typisk lagerlignende, meget kvadratisk bygning med den obligatoriske 'fire-escape-trappe' uden på coveret. Der er lys i flere af vinduerne, og jeg spekulerer på om Alcoholic Faith Mission sidder inde bag et af dem, mens dette billede er taget. Sidder de mon i et gigantisk rum fyldt med alverdens mærkelige instrumenter såvel som lyden af NYC? Ja, og de har fået en musikalsk spændetrøje på, har jeg ladet mig fortælle. En spændetrøje, der forhindrer gruppen i at bruge andre remedier end dem, der findes på fabriksloftet på 421 Wythe Avenue. Heldigvis tyder albummet her på, at det ikke har været et helt tomt loft, som Alcoholic Faith Mission har tilbragt et halvt år på.

Alkoholisk eller ej, så er gruppen her ude på en mission. I modsætning til coverets udseende, der er ligetil og på en måde industrielt i sit udtryk, vil jeg mene, at Alcoholic Faith Missions musikalske udtryk udfolder sig helt anderledes. Bag den røde lagerbygnings døre, gemmer der sig et ganske smukt landskab af brusende lette toner fra feminine muser og døsig herrevokal, elektroniske skrattende undertoner, der påvirkes af fint klaverspil, fortællende guitarspil, bjældeklang og simple, blide tekster. Jeg tøver ikke med at sige, at jeg hører storladne inspirationer fra Sigur Rós, den hviskende enkelthed vokalmæssigt fra Thomas Dybdahl og krybende, sansende og skæve detaljer som findes hos Grizzly Bear, hvilket i mine øjne bestemt får Alcoholic Faith Mission til at frembringe et vældigt interessant album.

Det her er albummet til søndagene, hvor alting kun kan gå for langsomt i aller bedste forstand. Den søndag, hvor regndråberne drypper sagte på dit vindue, og hvor du har lyst til at krybe ned under dynen i hi, og vente til foråret bryder frem. Der er altså en melankolsk sarthed på pladen og den kommer særligt til udtryk på numrene ”Escapism” og ”Guilty Scared Eyes” – de pakker dig ind i en dybere eftertænksomhed, og på lydsiden fanges den melankolske stemning af den mandlige og kvindelige dyssende sangstemmer, der flyder med lyden fra simple trommer, skrattende guitar og andre elektroniske skævheder. Begge numre er med til at højne kvaliteten på albummet, hvor de lægger lidt ladt ud med nummeret ”Theme From Soft Ice Cream Products”. Den 3 min. og 28 sek. lange intro vælter altså ikke mig omkuld og smelter nærmest væk i hænderne på mig – dog vil jeg gerne komplimentere Alcoholic Faith Mission for den morsomme titel. Fra et smeltet nummer og videre til det mere drømmeagtige og fantasifulde ”Painting Animals In Watercolors”, som er så storladent, at det næsten får vinger, og bliver på sin vis også et dejligt barnligt og naivt nummer pga. den kvindelige solists søde, barnagtige stemme, der skaber en herlig kontrast til guitaren og de brusende trommer. Jeg kan næsten for mit indre øje se de malede dyr i vandfarver løbe henover over enge og marker i regnvejr, og vandfarverne der langsomt løber ned af dyrene og overtager hele billedet i en stor farvelade.  På nummeret ”Did You Eat” er det som om at Alcoholic Faith Mission falder ned på jorden igen, og singer/songwriter-stilen dyrkes kraftigere her end på nogle af de andre numre, hvilket også klæder dem. Måske er de ”blot” en flok singer/songwritere i en uhyrlig god forklædning?

En ting, der ofte gør mig skeptisk, er når et band forsøger sig med ti minutter lange sange, eller skulle jeg sige musikalske seancer? Alcoholic Faith Mission prøver også kræfter med et sådant et af slagsen, nemlig nummeret ”Sweet Evelyn”. Der overrasker positivt og formår at holde gejsten og gnisten oppe igennem hele nummeret, og det bliver næsten til en mindre episk fortælling, der beretter om Alcoholic Faiths Mission musikalske gøren og laden under hele deres ophold på 421 Wythe Avenue. Et nummer der fanger essensen af denne gruppes talenter og oplevelser rent musikalsk.

Alcoholic Faith Mission er et spændende projekt at følge, og jeg vil mene, at de har valgt helt rigtigt ved at hoppe længere over i den elektroniske grøft. Jeg vil glæde mig til regnvejrsdage og drømmelandskaber i fremtiden, og så vil jeg holde et vågent øje med Alcoholic Faith Mission, og håbe på at de vil blive ved at finde nye musikalske græsgange at betræde, og at de samtidigt holder fast i deres nyfundne elektroniske udtryk, for det er her deres udtryk er i gang med at blomstre op.