At lytte til Jacob Anderskov er at bevæge sig ud i det ukendte. Det er den privilegerede oplevelse af at være tilstede i et nu. Problemet med megen såkaldt avantgardistisk musik er, at man kommer til at tænke over den i stedet for at befinde sig i den. Men med Anderskov er det anderledes, for her opløses enhver anledning til at opstille kategorier og analytiske skel og i stedet får man en bevægelse mod det, man kunne kalde ren musik. De seneste udgivelser fra Anderskovs hånd viser hans musikalske vision i to forskellige formater: i frodig dialog med den legendariske brasilianske perkussionist, Airto Moreira, og som leder af det viltre ensemble Anderskov Accident.

Ears to the ground er et poetisk møde mellem to musikere. Det er rytme. Det er melodi. Det er rytmens melodi. Hjertets slag. Det lyder sådan her:

 

En stemme svinger sig selv rundt i luften

Ordene til luft

Luften til ord

Krystal falder på jorden

Regn i klaverkassen

Hver dråbe i et net

Så svæver de to sammen

I luften

Og giver slip

 

Læg dine ører

Mod jorden

Og mærk

Hvordan alting gror

 

Det er der altid

Hvis man blot

Hører

Evighedens toner

 

Vi er klar

Er du?

Til at lægge alt

Ud af dine egne hænder

 

Ears to the Ground  er dybest set ubeskrivelig, som al god musik skal være. Ethvert forsøg på at oversætte tonerne til ord vil mislykkes. Lyt i stedet. Airto og Anderskov har aldrig lydt bedre. Selv Airtos roste optagelser med Miles Davis er vand ved siden af den symbiose, der opstår her mellem disse ligesindede sjæle. Med Panta Rhei nåede Anderskov et nyt kunstnerisk plateau, men Ears to the Ground er om muligt endnu bedre og fortjener betegnelsen: mesterværk.

At sammenligne Newspeak med Ears to the Ground ville være urimeligt. Der er tale om to forskellige formater. To forskellige sider af Anderskovs alsidige virke. På Newspeak dyrkes det kollektive og polyfone i en strøm af intense toner. Lyt blot åbningsnummeret til "The Fourth K", hvor viltre strukturer snor sig om hinanden i en vild dans. Musikken lader sig ikke holde fast. Den veksler mellem blid lyrisme og vilde eksplosioner. Den overskriver sproglige grænser, som når Anderskov lader den samme musikalske sol skinne for alle i "Se nu stiger solen", hvor blæserne lægger sig som et tæppe af lyd ovenpå et tæt groove med Jeppe Skovbakke som ankermand.

Med "Boxy" blæser gruppen sig ud de fjerneste ender af kosmos. Blæsergruppen tæller folk som Jesper Zeuthen, Ned Ferm, Anders Dahlgren og Kasper Tranberg. Især Tranberg glimrer på "Boxy" med sine ildfulde linier lagt ovenpå et kontrapunktisk groove.

Endnu engang understreges det, at Anderskov Accident er en af de mest progressive jazzensembler i dansk jazz og Anderskov en af de mest visionære musikere, som vores lille land kan byde på. Fælles for Newspeak og Ears to the Ground er deres grænsenedbrydende kvaliteter, der får jazzen til at virke frisk og evig ung. Hvis jeg skal vælge, foretrækker jeg Anderskov i en mere intim setting, men hvorfor egentlig vælge, når man kan få begge dele? Både Newspeak og Ears to the Ground er stærkt anbefalelsesværdige plader. Newspeak referer til Orwells kanoniske roman, 1984, hvor sproget misbruges til at manipulere og fastlåse folk i et totalitært system. Her bruges  musikken til at sprænge grænser, skabe frihed og søge forståelse og indsigt. I den forstand kan man kalde Anderskovs musik for en poetisk politik.