Konrad Korabiewski har i et godt stykke tid været en central del af den danske electronica-scene og med Stateless kommer nu hans debut som albumkunstner. Titlen hentyder formentlig til, at Korabiewski er født i Polen, men bor og arbejder i Danmark og derfor kan siges at leve uden et egentligt hjemsted (en nationalstat), men derudover kan Stateless også fortolkes som en musikalsk poetik, der i stedet for en fast (s)tilstand arbejder med et dynamisk formbegreb, der resulterer i vidt forskellige lydlige tilstande.

Det kræver et vist tilløb at lytte sig ind på Stateless, da det i sin sprælskhed er en blanding af lytte- og festmusik. Korabiewski er ikke bange for at bruge dunkende, bastante beats, der mimer den mest primitive techno ("Discodave") og han viger heller ikke tilbage for indlægge "sjove" stemmer i sin musik ("The Shower With a Wah Pedal"), men sammen med disse klichéeffekter er der en oprigtig dybde, et arbejde med lydens tekstur, der gør, at førnævnte effekter bliver en del af kunstnerens signatur.

Stateless er optaget i tidsrummet 1998-2008, men numrene har alligevel en overraskende sammenhængskraft, der, paradoksalt nok, skyldes, at de bryder med de gængse musikalske normer. Kendetegnet er en vekslen mellem "hårde" og "bløde" beats, en variation mellem det støj og synthesizerbaserede og en inddragelse af uventede elementer som blandingen af folkloreviolin og buddhistiske mantraer ("Mala Song (For Her Brother)").

Der er mange fine numre på albummet, men den egentlige perle er "Mummy's Birthday Greetings". Med en åbning, der lyder som en sammensmeltning af fuglefløjt og smuldrede beats udvikles gradvist et episk nummer med pompøse lag af synthesizeragtige lyde og en mystisk melankolsk stemning, der kunne være taget fra Twin Peaks. De indlagte beats bliver mere markante, mens forskellige lyde vender tilbage som en slags "tema" for en komposition, der synes at være i bestandig udvikling. I Schneider TMs remix af nummeret, der også er at finde på pladen, bliver det understreget, hvor perfekt et nummer "Mummy's Birthday Greetings" egentlig er. Schneider giver her sin særegne fortolkning, men beholder stadig nummerets grundlæggende struktur.

Stateless er i mine ører bedst, der hvor Korabiewski skruer ned for de dunkende beats og i stedet koncentrer sig om musikkens mange lag. Det afsluttende nummer "Slowfood (Welcome at McConrad's)" er et bevis på Korabiewskis evne til at lave en kompleks instrumentalmusik, der ikke er så afhængig af rytmernes markering. Der er masser af punket energi, humor og opfindsomhed på Stateless, men det er i de mere "alvorlige" og mindre feststemte numre han tager stikket hjem. Summa summarum: Du kan trygt invitere dine venner på McConrad's.