Lyd som materialitet. Lyd som en åbning mod verden eller en verden i sig selv. Lyd som erfaringens rum eller rummets erfaring. Lyd som sansningens genkendelse eller genkendelsens sansning. Lyd som det allerede foreliggende eller det foreliggendes forvandling. Lyd som det humane eller posthumane. Lyd som et rent landskab eller landskabets lyd. Lyd som gentagelse gentaget gentagelse gentaget gentagelse gentaget gentagelse gentaget gentagelsens gentagelse gentaget. Lyd som et ekko af naturen eller naturens ekko. Lyd som den rene fortolkning eller fortolkningen uden ord?

Fortolkningen af lyd er mangfoldig, og de bedste kunstnere skaber deres egen lyd. Pladeselskaberne 12K og Baskaru er kendt for den æstetiske perfektion, hvormed deres kunstnere former lyden i værker, der kan opleves som en særegen verden. Hos 12K er der især vægt på de organiske og genkendelige kilders forvandling, som man kender det hos et andet sublimt selskab, Touch, hvorimod det hos Baskaru mere er lyden i dens postorganiske form, der dyrkes.

Autistici kan siges at være en typisk 12K-kunstner. Med værket Volume Objects, der akkompagneres af et smukt hæfte med fotos (naturligvis trykt på økologisk papir!), er der lagt op til en interaktion mellem en verden i dens affotograferede form og i dens lydlige udformning. Hos Autistici korresponderer lyd og billede med hinanden, hvilket understreges af, at hvert foto svarer til et lydspor på albummet. For eksempel ledsages nummeret "Ageless Visitor, Eroded Time" af et foto af et halvforfaldent hus i et snedækket landskab. De medfølgende fotos er med til at understrege den paradoksale stemning af nærvær og fravær, der præger albummet. Huset er tomt og ikke-beboeligt og alligevel udstråler det et poetisk nærvær. Billede såvel som lyd har, hvad den tyske filosof og litteraturkritiker, Walter Benjamin, kaldte aura. Aura som historiens (tidens) tilknytning til et æstetisk objekt oplevet af en beskuer (eller tilhører). Autisticis lydverden er på én gang beboelig og ikke-beboelig. Titlen på værket er faktisk den bedste illustration af den kunstneriske poetik: lydobjekter (Volume Objekts). Som lytter får man lov til at vandre rundt mellem disse "objekter", der ikke er ready-mades, men derimod konstruerede kunstneriske objekter, der tager udgangspunkt i og forvandler et forhåndenværende materiale: analoge kilder, menneskestemmer, natur, en knallert, der kører forbi. Alt kan bruges i Autisticis verden, hvor det først og fremmest er den taktile fornemmelse, der dyrkes.

Savvas Ysatis og Taylor Deupree ligger ikke så langt fra Autistici, hvad angår æstetik, hvilket selvfølgelig ikke er så mærkeligt al den stund, at de udkommer på samme selskab, men der er alligevel forskelle mellem de to og hos Ysatis og Deupree ligger forskellen først og fremmest i, at de nærmer sig egentlige sangstrukturer med rigtige melodilinier og sang. Man skal nu ikke forledes til at tro, at der tale om almindelig sangskrivning. The Sleeping Morning er en kort plade (omkring 20 minutter) med fire numre, der dyrker delikate musikalske teksturer udspundet omkring stemme, guitar og elektronik suppleret med field recordings, glockenspiel og perkussion. Resultatet er en plade, der kan minde om en elektronisk udgave af Ry Cooders lydspor til Paris, Texas med dvælende, elektronisk twang. Det er smukt, men ikke så kunstnerisk gennemført og ambitiøst som Autistici.

En helt anderledes tilgang til komposition finder man hos duoen m.b. + e.d.a. (Maurizio Bianchi og Emanuela De Angelis), der dyrker dronen som musikalsk princip på albummet Regolelettroniche. Jeg plejer normalt at være meget skeptisk overfor denne tilgang til lyd, der ofte ender i irriterende prætentiøst navlepilleri uden formål, men med Regolelettroniche er jeg solgt. Her lykkes, hvad der så ofte ellers glipper i dronemusikken, nemlig at skabe variation i stilstand. Midt i monotoniens og gentagelsens princip skabes rige teksturer, der suger lytteren ind i en nærmest kosmisk verden af knitrende støj, blide ekkoer og fejende lydbølger. At høre denne musik er som at fortabe sig i mønstrene i et persisk tæppe. Man bliver beroliget uden at falde i søvn. Regolelettroniche har gjort, at jeg har genfundet min tillid til et kunstnerisk princip, som jeg ellers havde afskrevet mere eller mindre.

Autistici, Savvas Ysatis + Taylor Deupree og m.b. + e.d.a. udforsker lyden i alle dens aspekter. Det er en luksus med pladeselskaber som 12K og Baskaru, der opdyrker helt nye verdener for den nysgerrige lytter. Lyd kan heldigvis ikke sættes på formel, men den kan blive til et (kunst)værk i de rigtige hænder og alle tre nærværende udgivelser er eksempler på en sådan succesfuld lydlig assimilation.