Eventide - part 2 - http://www.youtube.com/watch?v=3FKfxPXFStE
   Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Forum  :: Kalender  :: Konkurrencer  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

ANNONCE
Skribenter søges - http://www.geiger.dk/om_geiger/oss/#skribenter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Magnus Olsen Majmon

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Magic Pillows: 'Enter Twilight ep'
Magic Pillows
Enter Twilight ep
(cd, Osito Records)

En af de første udgivelser på det nystartede norske selskab Osito Records er denne debut-cd fra kvartetten Magic Pillows. Ep'en består af fem sange, der alle er skrevet af sanger og guitarist Frode Hellberg. Bandet har - som så mange andre orkestre i tiden - kastet deres kærlighed på det afdæmpede, akustiske udtryk. De tre af udspillets numre slæber sig således roligt og dog melodramatisk af sted. "The Universe & the Watermelon Rose" hiver sig derimod langsomt op i større elektriske omdrejninger - hvilket giver nummeret en smag af gedigen amerikansk ørkenrock - mens "Twilight Serenade" bedst kan beskrives som et knitrende piano-intermezzo, der leder tankerne tilbage til Broadway i slutningen af 1930'erne.

Kan man således se et slægtskab mellem Magic Pillows og den nye akustiske bølge, synes gruppens primære inspiration dog at komme fra USA - og ikke mindst de nye livtag, en række bands derovre i de seneste år har taget med det 20. Århundredes amerikanske musik-historie. Mercury Revs seneste to plader - Deserter's Songs og All is Dream - kunne meget vel være et oplagt referencepunkt.

Hvor Mercury Rev formår at holde sig på den rigtige side af det svulstige i deres unikke hi-fi psykedelia, ender Magic Pillows dog desværre på den forkerte. Det dramatiske Schwung synes overgearet - ikke mindst når pianisten Camilla Bruerberg giver den som en anden Sissel Kyrkjebø. Den anden og mest simple grund til, at Magic Pillows kun når Mercury Rev til knæhaserne, er imidlertid, at sangmaterialet heller ikke er godt nok. Man kan sagtens høre, at arrangementerne hænger sammen - at der f.eks. er placeret udmærkede samples her og der. På den anden side står klichéerne blot - både musikalsk og tekstmæssigt - næsten i vejen for hinanden, hvorved gruppen dræber den knivspids af originalitet, der formentlig var tilstede i starten.

Der er med andre ord ingen virkelig magi i puderne. Lytteren får ingen rundtosset tur ud i universet her. Enter Twilight ep er snarere søvndyssende - og kommer som sådan ufrivilligt til at fungere som en musikalsk sovepude.

Claus Falkenstrøm, 31. maj 2002


Yderligere information

Se Osito Records' hjemmeside

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

ANNONCE
Geiger - http://www.geiger.dk/om_geiger/oss/#skribenter

MEST LÆSTE

Zun Zun Egui & Trembling Bells
Elektronisk Jazzjuice Festival 2010, Musikcaféen & Gyngen, Århus, 21/8, 2010


The Low Anthem / N* Grandjean
Atlas, Århus, 10/8, 2010


Pamelia Kurstin
Elektronisk Jazzjuice Festival 2010, 20/8, Gyngen, Århus


Bear In Heaven
Beast Rest Forth Mouth


Hope Sandoval & The Warm Inventions
Store Vega, København, 11. august 2010


Death Rides a Horse
Pantokrator


Hjaltalín
Terminal


Laura Veirs
July Flame


Broken Bells
VoxHall, Århus, 10/8, 2010


Bassekou Kouyate og Ngoni ba
Atlas, Århus, 24/8, 2010

© 2000-2010 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen