At dømme efter den linde strøm af genudgivelser fra firsernes postpunk-scene er markedet endnu ikke mættet. Enten tager det tyve år plus for god, nyskabende musik at forføre flere end medlemmerne af den allermest dedikerede fortrop eller også satser pladeselskaberne på, at alderen har gjort de ældre lyttere reaktionære nok til ikke at have mistet interessen for den bedagede musik, nostalgiske nok til at savne intensiteten og desperationen fra hine tider samt givet dem penge nok mellem hænderne til at udtrykke deres følelser i forbrug. Nå, ja, og så må vi heller ikke glemme den nye generation af lyttere, store dele af de danske medier ellers rutinemæssigt har afskrevet som hjemmebrændere og kulturelle fribyttere. Dem har visse pladeselskaber åbenbart stadig tiltro til, for det er heldigvis ikke kun de klareste stjerner på firsernes nattehimmel som The Fall, The Jesus and Mary Chain og The Cure, der er blevet genudgivet. Sorte huller som århusianske De Må Være Belgiere og britiske A Witness får nu også chancen for en velfortjent renæssance.

De Må Være Belgiere blev dannet af purunge Jesper Hede (guitar og sang) og Jacob Leth (bas) i foråret 1982. Jacob Leth - i dag aktiv i Amstrong - spillede på det tidspunkt sammen med guitaristen Nils Skovbjerg i bandet Er Det Tirsdag Må Det Være Belgien, der havde taget navn efter en amerikansk film om at rejse rundt i Europa. Han blev i stedet indrulleret i De Må Være Belgiere, og som trommeslager fungerede Majka Bjørnager. I løbet af fire års eksistens med dalende aktivitet i de to sidste nåede bandet blot at indspille en enkelt 7"-single (Replik Muzick, 1983) med numrene "Cirkler", "Ingentid" og "Synsforstyrrelse", der kan høres her sammen med en koncertoptagelse fra samme år.

De danske belgieres numre er højstemte sangforedrag. Hedes tekster runger af typisk tung og også noget træg firserromantik; den kropsnære patos i erindringen om et smil, længslen efter intimitet og en vis poetisk forknythed - alt sammen ganske veludtrykt i linien: "Dæk hurtigt min mund med din" - samt følelser som noget farligt og forstyrrende, idet sangtitlens "Synsforstyrrelse" netop skyldes trillende tårer, der er "farlige, når de kommer i flok." Enkelte linier brænder sig fast - f.eks. "Skænk mig blot endnu et smil", men i det store hele lægger den abstrakte weltschmerz sig som en hinde over det lyriske udtryk - måske fordi tidens tand har slebet kanterne bort? I hvert fald kan man savne noget af den løssluppenhed og humor, der trods alt må skjule sig bag et så fantastisk bizart bandnavn som De Må Være Belgiere. Det gør dog ikke så meget med teksterne, eftersom musikken er glimrende. Belgierne formår at skabe en stærk dynamik mellem glitrende melodisk guitar og minimal, men markant og usvigelig sikker bas som på "Cirkler".

Vel kan musikken emme af samme regnvåde melankoli, som man kender fra The Cure, og Hedes vokal trækker ofte veksler på Joy Divisions Ian Curtis. Ikke desto mindre besidder De Må Være Belgieres materiale en egen glød, der især træder frem på livematerialet. Specielt guitarerne virker mere levende og gnistrende, mens Jesper Hede presser sin vokal i en mere rå og udfordrende retning. Når det fungerer bedst - som på "Den Første Stråle" og "Kanter" - opstår der noget desperat klagende frem for singlens mere ophøjet lidende udtryk. Når det ikke fungerer - som på coveret af "Waiting for the Man" - virker desperationen forceret og stiv. Alt i alt tjener denne genudgivelse dog sit formål, som kunne være at give De Må Være Belgiere en fortjent plads blandt de tidlige firseres danske koryfæer. I så fald lyder dommen: Belgierne er knapt så ambitiøse og iderige som Ballet Mécanique og Kliché, men mindst lige så konsekvente og udtryksfulde som Before og Scatterbrain - alle forskelligheder i øvrigt usagt.

Manchester-bandet A Witness, der blev dannet i 1983, opnåede en vis anerkendelse i deres samtid. De havde nummeret "Sharpened Sticks" med på NMEs C-86 compilation og bidrog også til lokalsampleren Manchester, So Much to Answer For. Desuden nåede de at indspille fire Peel Sessions, før de gik i opløsning efter guitaristen Rich Aitkens død i 1989. I Am John's Pancreas var bandets debutalbum, og selv om A Witness på dette tidspunkt var at betragte som en trio med en trommemaskine - de indlemmede senere en "menneskelig" trommeslager i bandet - er musikken overraskende kraftfuld. Omdrejningspunktet er Aitkens varierede guitarspil, der kunne svirpe med rå effektivitet og klinge af troskyldig musikalitet, men på en måde, der som regel virkede beklemt med bange anelser.

Det er ikke mindst hans skyld, at I Am John's Pancreas blev så afvekslende et album. Fra første nummer "Smelt Like a Pedestrian" vrider han en tyk, men sprælsk og neurotisk lyd ud af strengene, mens Keith Curtis' vokal marcherer mellem det kontrollerede og det spjættende. Dette nummer og flere andre minder om The Fall, selvom både guitarspillet og de maskinelle trommer bliver holdt i langt strammere tøjler, end Mark E. Smith og kompagni nogensinde har været interesseret i. Det bliver I Am John's Pancreas dog ingenlunde kedelig af. På "Red Snake" trækker guitaren en lang, blodig linie over den raslende trommerytme, nerverne blotter sig efterhånden i Curtis' stemme, og smerten bider sig til sidst fast med en tudende mundharmonika. Det følgende nummer, "Dipping Bird", vender så pludselig vrangen ud på de forventninger, man måtte have til resten af albummet. Det er en omgang absurd teater med retarderede, men foruroligende vokaludbrud, samt skiftevist maskinelt arbejdende og desperat sprællende guitarer, der ligesom "4.49 Stool", en stemningsfyldt truende lydkollage med monotone keyboardflader, peger tilbage på et band som This Heat.

Dermed demonstrerer This Witness forbilledligt, hvad mange moderne udøvere af postpunk - af, kunne man frygte, kommercielle grunde - bevidst negligerer eller simpelthen bare ikke har forstået til at starte med: At postpunken som genre forstået er og altid har været ekstremt rummelig, hvorfor den stadigvæk besidder et enormt potentiale, der rækker ud over kantede danserytmer, neoromantiske visioner og monoman formdyrkelse.