Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Podcast  :: Kalender  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Jesper Brodersen

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Bandapart: 'Århus Kunstbygning, Århus, SPOT 2006, 3/6, 2006'
Bandapart
Århus Kunstbygning, Århus, SPOT 2006, 3/6, 2006
(koncert)

Det vil vist være synd at sige, at årets udgave af SPOT-festivalen hørte til de mere vellykkede. Ikke nok med, at et køligt og gråt vejr var med til at lægge en dæmper på gemytterne: Det var også generelt så som så med både diversiteten og den musikalske legelyst. Hvor tidligere års udgaver ofte har været overflødighedshorn af grænsesøgende rock, improv og electronica, blev der denne gang i alt for høj grad satset på sikre, uskadelige mellemvarer i krydsfeltet mellem indiepop, mainstream-rock og singer-songwriting. Og så hjalp det heller ikke, at en stor del af byens spillesteder var blevet konkret involverede i arrangementet. Pludselig var der langt at gå mellem hver koncert, ligesom begivenheden til en vis grad syntes at have mistet sit centrum.

Kvartetten Bandapart – et af trumfkortene på det københavnske pladeselskab Ilk – kan dog trygt siges at være et af de orkestre, der alligevel gjorde det umagen værd at møde op. Og så var de endda et glimrende argument for at inddrage Århus Kunstbygning, der ligger et stenkast fra Musikhuset, i begivenhederne, eftersom det lille kældergalleri, koncerterne blev afviklet i, var som skabt til bandets blå, men også kraftfulde eftermiddagskoncert. Da der blev afholdt seminarer på stedet både før og efter, var lokalet fyldt med stole, hvorfor der blev lyttet i siddende, tankefuld tilstand. Og det gavnede i grunden Bandaparts musik – også selvom den er blevet væsentligt mere messende, ligefrem og (tør man sige det?) rockorienteret, end det var tilfældet på det selvbetitlede debutalbum fra sidste år.

Det kan meget vel være, at Søren Kjærgaard tronede bag sin Wurlitzer som kapelmester i den ene side af scenen, men i realiteten var det mere guitaristen Jakob Bros cirklende riffs, der skyldte post- og outrocken mere end jazzscenen, som var gruppens musikalske anker. Og tag ikke fejl: Det var et band, man oplevede: Ikke et par solister med vedhæng. Hvert enkelt instrument var fuldstændigt afgørende i opbygningen af de lange, vegeterende numre – ikke mindst blev Jonas Westergaards bas ofte næsten til et tredje leadinstrument i sit samspil med guitaren og tangenterne, som den skabte flotte musikalske væv sammen med. Men uden Jeppe Grams veltempererede trommer, der lod numrene stige og falde med usvigelig indføling og sikkerhed, var kagen faldet sammen – og det var næsten surreelt, da han på et tidspunkt - efter et hjerteskærende flot forløb, hvor gruppens musikalske arkitektur virkelig havde nået skyerne – skød en reggae-agtig puls ind, der tvang Bandapart til at genrejse hele baduljen fra en helt ny vinkel. Givetvis aftalt på forhånd, men stadig et stykke velovervejet musikalsk hærværk, der gav nyt liv til et nummer, som ellers syntes at have udfyldt dets form.

Det var dog sjældent, at der optrådte kraftige brud i gruppens flow. Showet i Århus Kunstbygning handlede mere om sug og inciterende melodiøsitet end egentlig ekvilibrisme. Bevares: Ekvilibrismen var der helt klart, men den var befriende underspillet på den måde, at den snarere handlede om at give plads til hinanden og opbygge helheder end at levere opvisninger. Og selvom der måske blev startet en kende for spagfærdigt ud, rejste koncerten sig efterhånden, som kvartetten spillede sig varm, og blev stor. Ikke kun på den måde, at den melankoli, der gennemsyrede hver eneste tone i starten af sættet, efterhånden blev brudt til fordel for mere energiske, fremadrettede præstationer – man havde simpelthen fornemmelsen af, at gruppen først lige var begyndt at peake, da beskeden løb ind fra siden af scenen om, at dens tre kvarter på de skrå brædder var slut. Og så gik der ellers punk i foretagendet! Bandet annoncerede, at det havde ét nummer mere, det godt kunne tænke sig at spille, men at det ikke måtte – hvorefter det ellers så høflige, kultiverede og pænt bænkede publikum gav sig til at buhe af konferencieren! Men han stod fast, hvorefter de tørre ord ”SPOT længe leve!” blev kylet direkte i hovedet af ham fra scenen. Måske ikke verdens kønneste gestus – og måske ikke den rette mand at udsætte for den, for hvad har en dødelig konferencier egentlig bemyndigelse til at gøre i sådan en situation? – men måske alligevel også en passende kommentar til et arrangement, hvor uret har så meget at sige, at det i hvert fald i dette tilfælde virkede kunstnerisk destruktivt.

Man havde i hvert fald gerne set Bandapart gå linen helt ud. Til glæde for alle parter – SPOT inklusive!

Steffen B. Pedersen, 5. jun 2006


Yderligere information

www.sorenkjaergaard.com
www.jakobbro.com
www.ilkmusic.com

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

LÆS OGSÅ

Bandapart
Vision du Lamarck



moLd
Voodoo Down Jump



I Got You On Tape
Spinning For The Cause



Mold
Rotten in Rødby



I Got You On Tape
I Got You On Tape



I Got You On Tape
2



Jakob Bro
Pearl River



Jakob Bro
The Stars are All New Songs Vol. 1



Jakob Bro
Who Said Gay Peree?


© 2000-2014 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen