To fynboer, der normalt langer andres plader over disken hos Moby Disc i Odense, er nu efter lang tids tøven endelig selv sprunget ud som udgivere. Som de selv er inde på i deres pressemeddelelse, er der alt for få kærlighedsprojekter af denne art i omløb. Så nu har de efter lang tids kredsen om den varme grød startet Tryghed og Tristesse. Navnet på foretagendet er hentet fra en sang af Olesen-Olesen, og det første udspil ligger i fin forlængelse af denne ånd.

Munck // Johnson bidrager med et nummer, der måske ikke vil erhverve dem nye fans, men svorne tilhængere af Low, Dirty Three samt Beth Gibbons & Rustin' Man bør ligeledes stifte bekendtskab med dette bud udi sadcore-genren. Det er omtrent lige så godt som de udenlandske forbilleder: vaskeægte nordicana, med nordlys og lange vintre som pendant til Guds eget lands golde ørkener og ulvehyl. Pluto leverer ligeledes et flot udspil, der kunne have stået side om side med de stærkeste numre på deres seneste udspil, Ingen ved hvorhen, uden at blegne.

Begge sange er værd at eje for deres egen skyld, de er stærke nok til ikke kun at være relevante for fanatiske samlere af de respektive bands. Om initiativet vil forvandle de to odenseanere til rigmænd er nok i bedste fald tvivlsomt, men de skal have en hjertelig tak for at lave denne slags indspil, ligesom det tjener til begge – relativt veletablerede – bands ære, at de har villet deltage. Må der komme flere partisankrigere af denne slags i den fremtidige kamp mod ensretningen og profitorienteringen i musikbranchen!