Københavnske Amstrong leverer med deres seneste udspil et særdeles velspillet popalbum, der drager lytteren ind i et melankolsk landskab mellem country og electronica, og man mærker tydeligt, at bandet nærmer sig en mere traditionel sangstruktur. Dermed fjerner det sig selvsagt også en smule fra dets tidligere industrielt prægede lydcollager. Albummet lader lytteren komme lidt tættere på. Dette gør, at Amstrong, med Lack of You, sætter nye standarter for, hvad man bør forvente af et velkomponeret popalbum.

Albummet er indspillet af Malcolm Burn, som tidligere har indspillet og produceret for Emmylou Harris, Bruce Springsteen og Bob Dylan, men Amstrong har valgt ikke at bruge Malcolm Burns produktion. I stedet har de selv mixet albummet, hvilket afstedkommer, at det nok lyder noget mere kantet og industrielt end Burns øvrige produktioner. Burn medvirker dog på fire af albummets numre, og mon ikke han også har været med til at præge bandets tilnærmelse til traditionelle vers/bro/omkvæd-strukturer? Hvor Amstrongs kompositioner tidligere har lukket sig en smule om sig selv, har denne nye strategi åbnet deres univers kolossalt op uden at give køb på hverken melankolien eller det introverte, elektroniske ophav. I kraft af de elektroniske elementer arbejdes der fortsat med mange lag i musikken, som først dukker op ved femte eller sjette gennemlytning, hvilket giver albummet stor karakter og sandsynligvis også en væsentligt længere holdbarhed en det meste på den danske indie-scene.

Numrene er stadig bygget op omkring Jens Danielsens loop- og sequencer-baserede lydflader, der er med til at skabe en flydende, atmosfærisk grundstemning. Ikke mindst kommer dette til udtryk i ”To Be Kind” og albummets sidste nummer, ”Lack of You”, hvor lytteren nærmest suges ind i Danielsens sfæriske univers. Kompositionerne bakkes kyndigt op af Jacob Leths repetititive basstrukturer, der virker mere funky end før – ikke mindst på ”Waiting for a Song” eller den svedige ”Love is the Winner”, der får én til at tænke på den bedre ende af 80'ernes dansepop. Desuden synes samspillet mellem Leth og de to trommeslagere, Caspar Bach Hegstrup og Frederik Bokkenheuser, at virke utroligt godt på albummet, hvilket giver visse af numrene en ligefrem og dansabel appeal. Indspilningerne er i øvrigt delt ligeligt op mellem de to trommeslagere. Bokkenhueser har medvirket på Amstrongs tidligere udgivelser, mens Heghstrup er ny i Amstrong-sammenhæng.

Selvom albummet umiddelbart har væsentlig mere poppet tilgang til tingene end tidligere, virker det alligevel meget pågående ens de foregående. Dette skyldes i høj grad samspillet mellem Tanja Jessens guitar og Marie Louise Munchs vokal. Begge har en fremtrædende plads på albummet, begge skifter de mellem at være elegant svævende og brutalt pågående. Jessens guitarspil nærmer sig, i de mere svævende passager, 80'ernes guitarbaserede elegance, som man kender den fra The Edge, hvilket bakker Munchs sørgmodige sange perfekt op.

Marie Louise Munchs deciderede sange har for øvrigt fået mere plads på Lack of You, hvilket klæder Amstrong, idet både vokalen og kompositionerne sagtens kan bære det. Hendes vokal bevæger sig indenfor en sangmæssig tradition, hvor navne som Margo Timmins og Beth Gibbons også befinder sig, men hun viser også tænder i mere hårdtslående numre som eksempelvis ”Take Me Out Tonight”. Her er det et navn som P.J. Harvey, der dukker op i tankerne. Og Munchs vokalarbejde passer perfekt til bandets nye kompositioner. Lige fra åbningsnummeret ”To Be Kind's” kølige attitude over det pompøst rockende omkvæd i ”Take Me Out Tonight” til ikke mindst den skrøbelige elegance i titelnummeret, hvor Bryan Ferry møder Cowboy Junkies i det hjerteflænsende omkvæd: ”It it drives me out of my mind / Don't you love me no more?” Linjer, der repeteres til albummets ende.

Lack of You er Amstrongs mest helstøbte og spændende album til dato. Der er stadig plads til form- og stileksperimenter, men musikken er gjort lettere tilgængelig for lytteren. På deres tredje udspil kan Amstrong således nærme sig mainstreamgenren uden at give køb på den kvalitet og de visioner, der indtil nu har været deres varemærke. Tyskland har bemærket det – nu mangler vi bare Danmark.