Dette album kan bære æren af at være produceret af ikke bare en af de første, men også en af de mest imponerende supergroups indenfor electronicaen indtil videre. Bag navnet finder man - som den årvågne læser nok allerede har gættet – finske Vladislav Delay og tyske Antye Greie. Vel nok for øjeblikket to af den elektroniske musiks mest markante og indflydelsesrige skikkelser. Således har de hver især bl.a. fået den prestigefyldte Ars Electronica pris indenfor de sidste par år. Derudover har de under deres primære aliaser Vladislav Delay og AGF - men også under andre projektnavne som Luomo og Laub – skabt nogle af de elektroniske sub-genrers mere visionære og markante udgivelser gennem det seneste årti.

De to kunstnere, der er bosiddende i Berlin, danner, udover på denne udgivelse, også par privat. Dertil har de valgt at samle deres kommende udgivelser på et nystiftet pladeselskab: AGF. Et selskab, der naturligvis har til formål at forbedre distributionen af deres egen musik, men også er blevet oprettet for at undgå at spilde energi og penge på talentløse pr-strategier og promotion-selskaber. Ved at have deres eget label, kan de selv kan bestemme det meste.

Med dette første fælles album har parret helt bevidst valgt at trække i markant andre musikalske retninger end normalt. Her finder man altså ingen dubbede klangflader, ingen oprevet collage-elektronica og ingen minimal-house. Istedet består Explode af tolv stykker minimal popmusik, der bæres frem af Greies vokaler. Teksterne, der ofte har et anekdote-agtigt præg, handler om alt mellem himmel og jord. Sine steder er de politiske, andre steder langt mere personlige - og til tider, når de virker bedst, er de skævt lommefilosofiske med et glimt i øjet.

Musikken er albummet igennem skåret ned til det helt basale med henblik på at fremme vokalerne. Primært er den båret frem af nogle simple beats, der, i forlængelse af Vladislav Delays seneste album Demo(n)tracks, klart synes at være blevet indspillet live. Derudover indgår der ofte en minimal baslinie, der akkompagneres af diverse mere eller mindre markante synthtemaer, som understreger de enkelte numres givne stemning.

Ud fra denne beskrivelse, der tegner omridset af en trods alt ret simpel og delvist kalkuleret musik, kan Explode umiddelbart lyde som et typisk album fra enten AGF eller Vladislav Delay. Det er der dog slet ikke tale om. Musikken opnår, trods sin minimale og nedbarberede tilgang, at skabe en varm og intim stemning, hvor al unødvendig sovs endda er skåret fra. Man kan virkelig fornemme, at de to kunstnere har gjort sig umage for at skabe et værk, der på den ene side ikke bare er en gentagelse af deres hidtidige soloarbejde, men som på den anden side heller ikke sælger ud af deres store kunstneriske kunnen.

Dette projekt lykkes over al forventning med Explode, der bugner af simpelt opsatte, men godt sammenskruede melodiske numre, og dermed ikke blot er en flot start for deres nye selskab, men også deres kunstneriske parløb