Musikhuset (6) - http://www.musikhusetaarhus.dk/Kalender.aspx?edt=1661
   Forside  :: Om Geiger  :: Anmeldelser  :: Artikler  :: Forum  :: Kalender  :: Konkurrencer  :: Links  :: Relevans  :: Geiger Records

ANMELDELSER
» Alle kategorier
» Geiger anbefaler
» Bøger
» Demoer
» Diverse
» Klassikere
» Koncerter

ANNONCE
Skribenter søges - http://www.geiger.dk/om_geiger/oss/#skribenter

GÆSTEANMELDER
Læs hvad forskellige gæsteanmeldere har anbefalet her på Geiger.dk. Læs bl.a. anbefalinger fra:
» Christian Kann

Klik her for at sende et link til denne anmeldelse til en ven. Klik her for at få en printervenlig version af anmeldelsen. Klik her for at se en liste over tilgængelige RSS-feeds for anmeldelserne.
 
Sfu-ma-to: 'The Las Zadan ep'
Sfu-ma-to
The Las Zadan ep
(cd, Purderous Magina / Bloated Sasquatch Beer Theatre Audio, 2004)

Med en stadig strøm af udstillinger, politiske aktioner og pladeudgivelser har Lars RO, der står bag cd-r-selskabet Purderous Magina, trukket et pænt stort, men også desværre også relativt overset spor gennem de sidste ti års alternative danske miljø. Og så har han endda kun opholdt sig i landet i perioder, da den eremit-agtige kulturpersonligheds nysgerrighed for verden omkring sig synes at drive ham fra sted til sted. Et faktum, der helt naturligt også har resulteret i, at hans primære orkester, Sfu-ma-to, gennem årene har haft en særdeles flydende line-up, der har rummet medlemmer fra mere end ét kontinent. Faktisk synes konceptet bag gruppen at være, at RO kommer med sangene, der bliver indspillet råt og spontant c helst i ét take – med hvem, der nu måtte være i nærheden af hans musikalske venner.

Her i landet hører bassisten Andreas Koch, trommeslageren Asger Hvid og sangerinden Marie Hansen (de to sidstnævnte begge fra Traening) til i kredsen omkring Sfu-ma-to, og det er da også disse tre, der medvirkede under indspilningen af denne ep i august sidste år, før RO satte kursen mod Sydfrankrig. En ep, der – titlen betyder ”forspil” – er tænkt som et forskræp på et kommende album med outtakes, B-sider og andet obskurt materiale. Indholdsmæssigt er der da også i overvejende grad tale om nyindspilninger af gammelt materiale.

Hvor Sfu-ma-tos tidligere udgivelser har været endda meget skramlede og lo-fi-agtige, præsenterer The Las Zadan ep egentlig et band, der virker særdeles sammenspillet og ”lyttevenligt”. Man aner stadig, at de kreative frugter er blevet plukket direkte fra træet – lyden er fortsat rå og demoagtig, som den skal være, når man snakker Sfu-ma-to – men sammenlignet med tidligere er der hverken ret meget tøven eller ret mange bøffer. Fremførelserne sidder faktisk så meget i øjet, at man ikke ville ønske sig, at de var anderledes. De gnistrer med andre ord!

Således er 2003-versionen af den isnende ”Solitude” fra albummet Shards of Ancient Suns blevet til en ironisk og medrivende poprock-sang fyldt med lystigt huggende beat-guitarer og håndklap, der med garanti ville give én lyst til at danse på bordene, hvis man var fuld nok. ”Spandex Treetops” fra 1997-ep'en Come Good Home ulmer, i sin nye udgave, roligt derudaf i et lavmælt og ganske disciplineret leje for at ende som en underspillet støjrock-udladning. Og 2003-versionen af den hidtil uudgivne ”Wave of Murmurings”, hvis originalindspilning vil være at finde på opsamlingsalbummet, er et lettere dystert lo-fi-eksperiment, som snor sig frem med march-agtige lilletrommer, truende bastoner og månesyge guitar-indslag. Hvis det er den slags, man har i vente fremover, ser det virkelig lyst ud.

Det gør det også, når man lægger ører til åbningsballaden ”What Keeps You Up at Night?” – kvartet-opstillingens eneste fællesprodukt og ep'ens eneste eksklusive nummer – hvor Marie Hansen får hovedrollen på mikrofonen og oplader stemmebåndene til en country-påvirket vuggevise, der dufter af faldende dug og måneskin. Her er det virkelig lykkedes Sfu-ma-to at skrive én af den slags sange, der lyder som om, at den altid har eksisteret – faktisk noget nær en salme udsat for skramlede guitarer, upolerede trommer og drømmende fløjlsvokaler. Af samme årsag er det lidt synd, at denne line-up af gruppen allerede synes at være historie.

Summa summarum: Vil man have en introduktion til Sfu-ma-to, er The Las Zadan ep noget nær en perfekt lille greatest hits-opsamling at starte med. Dertil tegner den billedet af en gruppe, der aldrig har spillet bedre uanset sammensætningen. Må den holde fanen højt i mange år endnu – uanset hvor i verden, den ender med at falde til ro.

Steffen B. Pedersen, 13. aug 2004


Yderligere information

Kig ind forbi gruppens website

Kommentarer (0)

Nedenfor kan du læse kommentarer til anmeldelsen. For at poste kommentarer skal du have en profil, som du kan registrere gratis her.

Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer.      
Skriv kommentar


Husk
» Registrer profil
» Glemt kodeord

ANNONCE
Geiger - http://www.geiger.dk/om_geiger/oss/#skribenter

LÆS OGSÅ

Sfu-ma-to
Shards of Ancient Suns



David Neuer
Maple Tree



Traening
All My Time is Spent on Nights With You



David Neuer
De vejfarende



David Neuer
Kun Den, der Står Stille kan Fornemme Bevægelsen Omkring Sig



David Neuer
Mr. Anybody’s Anthems



David Neuer
Ned i dru vade - ud via reden



Traening
Better than This



Kristian Thomsen
Bastard Lovesongs


© 2000-2010 Geiger
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Geiger.dk's brugere stemmer ikke nødvendigvis overens med redaktionens.

Til toppen