Polarforsker er århusianske Peter Bertelsens kunstnernavn. Siden 1998 har han, ved siden af studierne i engelsk og kommunikation på Aarhus Universitet, puslet med musikken, hvilket her i 2004 har resulteret i en lille demo-ep. Demoen er egentlig ikke Bertelsens første udgivelse, da han også medvirker med nummeret ”Dengang” på opsamlingen Danelectro, der udkom til støtte for diskussionsforummet Svingninger her sidst i vinteren.

Bertelsen placerer sig musikalsk set i det semi-melodiøse IDM-område og virkemidlerne er de velkendte: Mikrolyde, spinkle, lavt producerede trommeprogrammeringer, glitch, knas og små melodistumper, der dukker op hist og her. Som Bertelsens alias lader antyde, er sounden kølig - en lyd, man har lært at forbinde med udgivelser fra kunstnere som Oval, Pole, den unge Fennesz samt pladeselskaber som Neo Ouija og ~Scape. I det hele taget virker Bertelsen særligt inspireret af den tyske electronica-scene, og med sine uorganiske, kølige lyde kommer demoen i længden til at lyde en anelse 'gammeldags' al den stund, at trenden indenfor de senere års electronica har peget i retning af det akustiske og pastorale.

Kompositionerne er korte, og selvom man glædes over, at numrene ikke trækkes i langdrag, kan man ikke undgå at ærgre sig over, at Bertelsen ikke har arbejdet mere på at udvikle dem og føre noget mere udvikling ind i musikken. De enkelte stykker opnår således ikke at få en særegen personlighed. Demoens fem numre undslipper på den måde ikke det lidt skitseagtige præg.

Som det står at læse i pressemeddelelsen - og som det kan høres - interesserer Bertelsen sig for modsætningen mellem det harmoniske og det støjende. Denne er absolut også en musikalsk undersøgelse værd, men som Christian Fennesz vist også engang bemærkede, er det ikke besværligt at lave støj – det svære er at få den til at lyde harmonisk. At Polarforsker ikke formår dette med samme perfektion som f.eks. Fennesz, skal ikke lægges ham til last. Dog er interessen for dualiteten ikke i sig selv nok til at imponere.

Polarforsker formår derfor ikke, i modsætning til Danmarks stolte grønlandsfarere Knud Rasmussen og Lauge Koch, at udforske nyt land og sætte nye milepæle. Selvom det er en habil, konsekvent og velkomponeret demo, savner man originalitet og personlighed. Dermed ikke sagt, at den er dårlig – der er bare så meget af denne slags electronica ude i det musikalske landskab i forvejen, og derfor skal der noget særligt til før man imponeres.