Guitarer, klaverer, equalizere, synths, laptops og et enkelt trommesæt fyldte scenen til bristepunktet i Basements rå, højtloftede lokale denne aften, hvor publikum skulle fornøjes med to af Danmarks upcoming elektroniske grupper: Skyphone, der lige har fået deres debut udgivet på norske Rune Grammofon, og Efterklang.

Grunden til ophobningen skyldtes åbenbart, at Efterklangs instrument- og teknologipark ville tage for lang tid at sætte op efter Skyphones koncert, så den var bare skubbet ud til scenen klar til brug senere. Men det var nu ikke kun en koncertaften, for over baren blev man også budt på fotokunst. Tre billeder af Peter Folkmar kaldet Pingviner, som var nogle skyggefulde, brune, æstetisk smukke billeder af tre fugle, tvivlsomt pingviner, der havde fået en hård medfart ind i døden. Den enes hoved var endda rykket af. Desuden var der otte billeder, Farver, af Daniel Lyons, der beskæftigede sig med banale hverdagsgenstande i close-up, nogle gange med to lag, men fokuset på dem gjorde dem sære og fremmede.

Men det var jo musikken, der var aftenens primære udstilling, og Skyphone var som nævnt første objekt. Tre anonyme fyre satte sig om et bord midt i opbuddet af ledninger og elektronik og gav sig til at spille et sæt med klikkende beats, summende synths, blød bas og distanceret guitar. De startede koncerten med at sige, at de sjældent spiller live, og det kan man godt forstå, da det bestemt er indadvendt musik henvendt til den enkelte og ikke en flok. Publikum mistede hurtigt koncentrationen, og selv lydmanden kunne ikke holde sin mobil slukket, så man kunne høre hver gang, han fik en sms, hvilket ikke virkede særlig professionelt.

Koncentration var der dog masser af i Skyphone. De kommunikerede tit og ofte, og modsat mange andre labtop-musikere havde man her ikke fornemmelsen af, at de bare sad og spillede hjerterfri. Der blev hele tiden arbejdet for sagen, pillet og skruet med yderste forsigtighed. De knitrende og eksploderende microbeats konfronterede bløde klanglyde og jazzet guitarspil, og ofte blev guitaren bare slået an, inden den blev manipuleret i sampleren.

Det var spændende at se den seriøsitet, Skyphone omringede deres sæt med. Når det er sagt, er det også nogle meget uhåndgribelige sange, de har skrevet. Afslapningsmusik for det postmoderne menneske, der bliver nødt til at have kompleksitet selv i afstressende situationer, da ren stilhed ville være et for voldsomt skift og nærmest forstyrrende. Derfor er en koncert også dårlige forhold for en opdagelse af deres krævende udfordringer.

Derimod kunne Efterklangs stort orkestrerede sange i højere grad holde interessen fanget hos publikum. Med to pianister, to hornblæsere, to strygere, en laptop-duo, en trommeslager og en forsanger med keyboard var de af en helt anden volumen end Skyphones subtile setup. Deres forskellige islandske forbilleder har inspireret til både klikkende beats og storladen symfoni, men Efterklang har bestemt også udviklet deres egen lyd, og bare den skærende metalpercussion var en spændende kontrast til strygernes og hornenes fløjlsbløde harmonier.

Laptoppene blev ikke kun brugt til beats, men også til et flimrende billedshow sparket op på Basements beskidte og krakelerede mur med alt fra Manga og voldelige tegneserier over smalfilm til sort/hvide filmklassikere og en enkelt i farve, nemlig Wizard of Oz. Ofte velkoordineret og et godt supplement til de dybblå, crescendo-opbyggende arrangementer dirigeret af den lidt generte forsanger Casper Clausen.

Udover sangene fra sidste års Springer bød Efterklang også på smagsprøver fra deres kommende fuldlængde-album Tripper, og de satte bestemt forventningerne op til denne udgivelse. Koncerten var blændende, og Efterklang har i den grad potentiale til at blive en succés både nationalt som internationalt. De viste i hvert fald et engagement og en idérigdom, der gav undertegnede gåsehud, og det bliver spændende at følge deres udvikling.